Christina

Biltest: Den nye Renault Clio 2020 – bilen med det smarte låsesystem

Den lille Clio har alle dage været populær og den femte generation (Renault Clio 2020) er nu på gaden i ny version fyldt med teknologi og sikkerhedsudstyr. Mange vil nok ved første øjekast mene, at designet er meget lig den forrige model, og der skal også kigges lidt ekstra efter før man spotter de nye detaljer, men de er der og de giver Clio lidt mere kant. I de inderste gemakker er der dog et væld af nyheder at spore, så lad dig endelig ikke snyde af det lidt for velkendte ydre.

Den nye Clio har fået finere lygter både for og bag og samtidig er den forsynet med kromlister på siderne og bagpartiet, som giver den et mere friskt look. Længden er der ikke ændret på, men i stedet er Clio blevet bredere i forhold til tidligere, hvilket giver føreren mere plads. Da det er en lille bil, er der ikke voldsom meget benplads bagerst, men hvis ikke der skal sidde nogen på bagsædet med alt for lange ben, er det intet problem. Bagagerummet er til gengæld blevet større og rummer nu 391 liter i benzinversionen.

Nøglefri adgang og automatisk oplåsning

I det jeg nærmer mig den nye Renault Clio bliver jeg straks gjort opmærksom på, at her er en lille finesse, som jeg kun kan blive glad for. Jeg har nøglen i tasken, men alligevel genkender bilen mig og med et par biplyde, så låses dørene op. Det samme sker, når jeg smækker døren og forlader bilen – et par bip og bilen er låst, jeg skal hverken have nøglen frem eller trykke på noget, det hele sker simpelthen helt af sig selv og det er en ekstrem smart og fin detalje.

Udvalgt udstyr i Renault Clio Intens:

  • Automatisk nær-/fjernlys
  • C-shape forlygter med 3D LED kørelys
  • LED-tågelygter
  • Multisense funktion med individuelle køreindstillinger
  • Elektriske indklappelige sidespejle
  • Klimaanlæg
  • LED-belysning i kabine
  • varme i rat
  • Rat og gearknop i læder
  • 16″ alufælge
Flotte og tynde nakkestøtter istedet for de sædvanlige klodsede som findes i de fleste andre biler

Touchskærmen på 7″ er standard, men vil du have noget ekstra lækkert, så vil jeg klart anbefale at tilkøbe den større touchskærm på 9,3″ med Easy-Link, den er vertikalt placeret og er nem og lækker at bruge. Skærmen er kompatibel med Android Auto og Apple Carplay og betjenes nemt på dansk, når der skal vælges musik, navigation eller indstilling af bilens opsætning.

Meget flot vertikal 9,3″ touchskærm i farver

Sikkerhed i top i Renault Clio

Franskmændene har tænkt på sikkerheden i den lille Clio og her kan bl.a. nævnes:

  • ABS-bremser
  • ESC-program
  • Skiltegenkendelse med advarsel om for høj fart
  • Lane Departure Warning
  • Lane Keeping Assist
  • ISO-FIX beslag

Den nye Renaulte Clio har fået 5 stjerner i EuroNCAP.

Du føler dig godt tilpas i kabinen

Når du sætter dig ind i den nye Renault Clio fornemmer du, at kabinen er komfortabel og lækkert indrettet med den flotte skærm og instrumenteringen, der fungerer rigtig fint. Rattet er behageligt at holde på og de runde drejeknapper og de flade tangentknapper til justering og tilvalg af diverse funktioner fungerer perfekt. I modsætning til mange andre mindre biler har testbilen både start/stop-knap og elektrisk håndbremse, hvilket jeg synes er smart.

Gråt sædeindtræk med nålestrib

Der er kvalitet at føle i kabinen med det bløde materiale og lækre udseende. Renault har sørget for massere af fralægningsplads i form af forskellige små rum ved døre, midterkonsol m.m. Oppe foran gearet er der lavet plads til mobiltelefonen, der kan ligge eller stå på et nupret underlag, så den ikke glider rundt ved opbremsning.

Læs også om vores First Drive af Renault Captur i Grækenland

Bagsæder med lommer til diverse magasiner og Ipad
Der er fint med plads i bagagerummet til sportstasker og indkøbsposer. En klapvogn kan også være der.
Nye flotte lygter giver et mere skarpt look

Læs om Twingo, Renault´s lille bil, der vender på en tallerken

Hvad har du af valgmuligheder, når du skal bestille den nye Renault Clio ?

  • Tre forskellige udstyrsvarianter
  • 10 farvemuligheder (testbilen er i Orange “Valencia”)
  • Fire forskellige motortyper
  • Du kan vælge mellem benzin eller diesel
  • Manuelt- eller automatgear

På Renault´s egen website kan du læse mere om den nye Renault Clio og der er det også muligt at konfigurere din helt egen personlige model alt efter smag og pengepung.

Kan den anbefales ?

Ja, det synes jeg bestemt. Den nye Renault Clio kører godt og du har en fornemmelse af, at du kører en større bil end tilfældet er. Du sidder behageligt og kabinen er lækker. Rattet føles godt og skærmen er virkelig et stort plus, den er nem at bruge og har mange fine funktioner.
To ting irriterede mig dog:
Det er et minus, at testbilen kun har fem gear, jeg kunne godt have ønsket mig et sjette, men det fås kun i dieseludgaven.
Det lille armlæn mellem forsæderne sad dumt i forhold til min sædeindstilling, og jeg havde problemer, når jeg skulle spænde sikkerhedsselen.

Den lille franske Clio blev lanceret første gang i 1990 og har været en kæmpe succes, hvilket den nye model garanteret også bliver. Især kabinen og alt det nye elektronik gør virkelig bilen interessant, og med et væld af sikkerhedsudstyr er Clio stadig et super valg, når du skal vælge en mindre bil.

Kvindernes Bilmagasin tildeler den nye Renault Clio følgende stiletter:

Design:

4 ud af 6 stiletter

Køreglæde:

Value for money:

Renault Clio TCe 100 Intens benzin
Startpriser fra kr. 148.900,-
Pris for testbilen incl. ekstraudstyr (premiunpakke, stylepakke, parkeringspakke, blindvinkelalarm samt fleksibel bagagerumsbund) kr. 190.800,-.

First drive: Fiat 500 og Fiat Panda hybrid

Fiat 500 mildhybrid front

Kvindernes Bilmagasin har været en tur i Bologna for at se på nyhederne fra Fiat-koncernen. Både Fiat 500 og Fiat Panda hybrid lanceres nu og kommer til Danmark i slutningen af marts 2020.

Fiat 500 mildhybrid

Som kendere nok kan spotte, så er der ikke ændret på selve ydret på Fiat 500, og hvorfor også ændre på et design, der har været så stor en succes gennem flere år. Fiat 500 er stadig udadtil den søde, lille bil som vi kender den, men under kølerhjelmen er der en dejlig nyhed, nemlig en helt ny motor og Fiat har også valgt at lancere en helt ny farve som vist på billedet.

Prisen på den nye Fiat 500 mildhybrid kommer til at koste fra kr. 119.990,- og har dansk introduktion slut marts 2020. Grøn ejerafgift forventes at ligge på ca. kr. 500,- halvårligt.

H-logoet Launch Edition kan ses på siden af både 500 og Panda og er kendetegnet for Hybrid
Hybrid skrift på bagklap
Der er også skrevet HYBRID på bagklappen

Motor og hybridteknologi i den nye Fiat 500 og Fiat Panda

Den nye mildhybridmotor er en trecylindret 1,0 benzinmotor med 70 HK, som er kombineret med en elektrisk motor på 12 volt samt et litiumbatteri . Systemet genvinder energi, når bilen bremser og lagrer det i litiumbatteriet. Energien bruges, når du accelererer og også til at genstarte motoren ved start/stop-kørsel. Når du sætter bilen i frigear ved hastighed under 30 km/t, slukkes benzinmotoren automatisk. Alt dette tilsammen reducerer Co2-udledningen med op til 20% i Fiat 500 og op til 30% i Fiat Panda. Motoren er sænket lidt i forhold til tidligere på Fiat 500, hvilket gør at den ligger bedre på vejen og derudover har begge biler også et 6-trins manuelt gear, som giver bedre køreegenskaber og nedsætter benzinforbruget. Start/stop-systemet er meget støjsvagt på grund af den nye motortype, hvilket er meget behageligt.

Den nye Fiat 500 mildhybrid og Fiat Panda mildhybrid lanceres i en helt ny Launch Edition i flot lys blågrøn farve, der kaldes Green Rugiada. Derudover produceres Fiat 500 Launch Edition med sæder, der er delvist lavet af genanvendt plast Seaqual Yarn.

Senere på året forventes en 1,2 benzinmotor med et MTA-automatgear.

Kabine Fiat 500
Instrumenteringen i kabinen er sjov – alt i Fiat 500 har runde former og den fine, nye lyse blågrønne farve kan ses flere steder

Sikkerhedsudstyr som standard i Fiat 500 og Fiat Panda

  • 7 Airbags
  • Selealarm
  • Nødbremse

Standardudstyr Fiat 500 mildhybrid

  • Aircondition
  • Stor tripcomputer
  • El-ruder, for
  • Isofix-beslag til børnestole, bag
  • Læderrat med ratbetjening
  • Mobiltilslutning med medieafspilning
  • og meget mere ……….
Fiat 500 cabrio
Fiat 500 mildhybrid kommer selvfølgelig også til Danmark som cabriolet
Fiat 500 side
Den er nu stadig en kær, lille sag Fiat 500

Fiat Panda

Den nye Fiat Panda mildhybrid kommer til Danmark som versionen City Cross, og her er det også i motorrummet du finder den fine nyhed i form af den helt nye motor som beskrevet ovenfor, samtidig får du også 6 gear i Panda. Fiat har også valgt at lancere Panda mildhybrid i den helt nye lyse blågrønne farve Green Rugiada. Se tidligere biltests af Fiat Panda.

Fiat Panda front
Fiat Panda City Cross mildhybrid med tågelygter
Fiat Panda kabine
Instrumenteringen i kabinen på Fiat Panda er med kvadratiske former
Fiat Panda City Cross logo på siden
Cross-logo på siden

Priserne på Fiat Panda City Cross mildhybrid er ikke på plads endnu, men forventes meget snart. Grøn ejerafgift forventes at ligge på ca. kr. 500,- halvårligt. Modellen bliver introduceret i Danmark slut marts 2020.

Fiat Panda bagfra og side
Når enden er god ………..

Til slut

Fiat 500 mildhybrid og Fiat Panda mildhybrid klarer sig stadig helt af sig selv, men på lidt anden vis end normalt. Du skal ikke tænke på kabler, men får som en ekstra bonus en betydelig brændstofbesparelse, og det er jo værd at have med i tankerne, når du skal bestille ny bil.

Vil du vide endnu mere om Fiat 500 og Fiat Panda kan du trykke her

Kvindernes Bilmagasin var inviteret til Italien af Fiat Danmark.
Fiat Danmark har ikke haft indflydelse på indholdet af denne artikel.

First drive: Ford Puma hybrid – med overraskelse i bagagerummet

Ford Puma hybrid front ST-Line

2020 starter med en spændende nyhed fra bilmastodonten Ford. Vi er kun lige hoppet ind i det nye årti, og så lanceres deres helt nye Ford Puma hybrid, som i disse dage ankommer til landets forhandlere. Vi har været på den spanske solkyst for at se og prøvekøre den nye crossover, og den gør det fantastisk på de snoede veje og i det bjergrige terræn. Som en nyhed og meget spændende feature har Puma endda en overraskelse i bagagerummet.

Ford Puma hybrid front ST-Line

Navnet PUMA

Mange vil nok tænke, at navnet Puma lyder bekendt, og det er også helt rigtigt. Faktisk havde Ford en lille coupé med samme navn i modelprogrammet for mange år siden, men den nye Puma er helt ny og uden sammenligning med den tidligere version, så faktisk er det kun navnet de to har tilfælles.

Motorer og hybridteknologi

Den nye Puma hybrid har 5 døre og er en kompakt crossover eller citysuv om man vil. Den findes i to forskellige udstyrsvarianter Titanium og ST-Line og kan bestilles i ti flotte farver. Du kan vælge mellem to forskellige motortyper 1.0 EcoBoost hybrid 125 HK eller 1.0 EcoBoost hybrid 155 HK. Begge udgaver har 3 cylindre og manuelt 6 gear, hvilket jeg synes er super fint. Du har også mulighed for at sætte Puma i fem forskellige køretilstande: Normal, Eco, Sport, Slippery (hvis det er glat) & Trail (hvis du kører på grus).
Ford har udviklet en brændstofbesparende selvopladelig mildhybridbil med et 48-volts batteri. Puma kører ikke på ren strøm, istedet yder den lille el-motor ekstra støtte til benzinmotoren, som sænker udledningen og sørger for at bilen kører længere på literen. Det hele klares af sig selv.

Ford Megabox

Jeg må sige, at jeg blev ret overrasket over, hvor smart et bagagerum, der er indtænkt i den nye Puma. Ved første øjekast er det fuldkommen som på andre biler, men når du løfter bunden i bagagerummet, kommer der et ekstra dybt rum til syne, den såkaldte Megabox. Det smarte ved boxen er, at du kan sætte ting på højkant i bagagerummet, det kunne være, at du har været en tur på planteskolen og nu skal transportere dine planter hjem til terrassen eller måske du spiller golf, og har en bærebag som du normalt må lægge et sæde ned for at have plads til, men nu kan du altså stille udstyret op istedet. Hattehylden er integreret i bagklappen, så den ikke optager plads og samtidig er dine ting skærmet for nysgerrige blikke. Bagagerummet kan rumme hele 456 liter og genstande i bagagerummet kan have en højde på op til 115 cm. Faktisk er der en ekstra sjov finesse i Megabox´en for du kan nemlig også skylle bunden med vand, hvis der skulle være kommet snavs i, og derefter åbne en ventil, så vandet kan løbe ud, det er da genialt.

Du kan se en video af det smarte bagagerum Megabox fra Ford Danmark ved at trykke her

Megabox med afløb
Foto: Ford
Plads til opretstående golfbags
Foto: Ford Danmark
Så blev der også plads til planterne til terrassen
Foto: Ford Danmark
Interiør i Titanium model. 8″ touchskærm
Foto: Ford

Sikkerhedsudstyr som standard i Ford Puma hybrid

  • Airbags
  • Selealarm
  • Intelligent fartassistent
  • Vognbaneassistenter
  • E-call
  • anti-kollision med nødbremse
Ford´s slogan for det nye år: Bring On Tomorrow

Standardudstyr

  • Halogen forlygter
  • LED nærlys
  • Trådløs smartphone-oplader
  • Klimaanlæg
  • Ford Megabox 1
  • 7″ alufælge
  • Varme i forsæder og rat
  • og meget mere ……….
Ford Puma ST-LIne i farven Desert Island Blue
Ford Puma Titanium i farven Lucid Red
Foto: Ford

Faktaboks

  • Priserne på Ford Puma starter fra kr. 225.270,-
  • 10 farvemuligheder
  • Titanium eller ST-Line
  • 5-dørs
  • To 3-cylindret benzin-motorvarianter (1.0 EcoBoost hybrid 125 HK eller 1.0 EcoBoost hybrid 155 HK)
  • 48-volts brændstofsbesparende hybridteknologi
  • Manuelt 6 gear
  • Du har mulighed for at vælge sæder med aftageligt betræk samt massage i forsæder
  • 5 stjerner EURO NCAP
  • Dimensioner: længde 4.186 mm x bredde 1.805 mm x højde 1.550 mm
  • Senere i 2020 lanceres også en dieselvariant og en udgave med en 7-trins dobbeltkoblings automatgearkasse.
Flot bagende på ST-Line
Foto: Ford

Læs også om vores test af den vilde Ford Mustang

Hvad synes Kvindernes Bilmagasin så om den nye Ford Puma hybrid ?

Ford Puma kan kun gå hen og blive et hit efter min mening. Den har et friskt design og kører rigtig fint på trods af at det er en mindre bil. Den føles behagelig både i sving og på større veje, og man kan sagtens mærke, at Ford har fuldt styr på køreteknikken. Jeg er også godt tilfreds med, at Puma har 6 gear. Derudover er det et plus med den smarte Megabox, der giver 80 liter større bagagerumsplads, og det er helt sikkert også med til at Puma skiller sig ud fra konkurrenterne.

Vil du vide endnu mere om Ford Puma kan du trykke her

Kvindernes Bilmagasin var inviteret til Spanien af Ford Danmark.
Ford Danmark har ikke haft indflydelse på indholdet af denne artikel.

Biltest: BMW M135i xDrive – Præcision og nydelse i ét

BMW M135i smart bagende

Den er smidig og reagerer perfekt BMW´s nyeste skud på stammen, nemlig 1-serien. Vores testbil er dog både en anelse dyrere og vildere end den almindelige version, da dette er topmodellen af BMW M135i med 306 HK og en 4-cylindret 2,0 liter Twinpower Turbo benzinmotor.

BMW M135i smart bagende

xDrive

Det er tredje generation af 1-serien og som noget nyt har BMW besluttet, at det er ud med baghjulstræk og istedet ind med forhjuls- eller firhjulstræk. Samtidig fås modellen nu kun som femdørs. Den model jeg har testet er en xDrive, som er BMW´s betegnelse for intelligent firhjulstræk, der sørger for fordeling mellem for- og baghjul, og som sikrer optimalt vejgreb og køredynamik på højt plan.

Liste i førerside M135i
M135i-logo i fodliste
M135i logo
og på den elektriske bagklap

Læs også vores test af BMW X3 her

BMW M135i front
Front med dobbeltnyrer

Jeg testede Parking Assistant som denne bil er udstyret med, og jeg må sige at det er genialt. Mange kan være lidt tilbageholdene med at kaste sig ud i dens slags teknologi, men det skal ses som et hjælpemiddel, hvor assistenten spotter en passende parkeringsplads og klarer det hele for dig, du skal blot aktivere et par taster og så ellers slippe kontrollen over bilen. Det sidste er jo så faktisk det, der kan være det sværeste for de fleste og er helt sikkert det, der er en del af øvelsen. Se min video HER, hvor jeg afprøver Parking Assistant.

Ekstraudstyr i vores BMW M135i xDrive

  • ratvarme
  • 19″ letmetalfælge
  • automatisk bagklap
  • head-up display
  • smartphone trådløs opladning (fiks med oplader stående på skrå, så mobilen ikke rutscher rundt)
  • parking assistant incl. bakkamera
  • og meget mere

Vi har også testet BMW X7 og den kan du læse mere om ved at klikke her

19" letmetalfælge
19″ letmetalfælge, styling 557M

Sportsautomatgear i M135i xDrive

8-trins Steptronic sportsautomatgearet er super komfortabelt og har et godt glidende gearskifte. Du har mulighed for at vælge, hvordan din kørsel skal sammensættes ved hjælp af tilstandene Sport/Comfort/Eco pro. Du har alle knapper lige ved hånden midt mellem sæderne på din højre side, så du kan vælge menu og kørselsindstillinger, derudover kan du bruge den nemme drejeknap til at vælge ud fra menuen på skærmen , det letter din kørslen, så du ikke skal fjerne blikket helt væk fra vejbanen.

BMW M135i kabine
Kabine i sort med blå kontrastfarve
Steptronic sportsgearkasse
Steptronic automatgearkasse

Driving Assistant

Testbilen er udstyret med Driving Assistant, som er en sikkerhedspakke med diverse advarsler for blandt andet frontkollision, vognbaneskift, bagvedkørende trafik samt Speed limit info (Head up-displayet viser, hvor meget du kører og hvis du kommer over 5 km/t mere end det tilladte, markeres det med rødt).

M Sport

Modelversionen M Sport er udstyret ekstra lækkert med sportssæder, M sportslæderrat, M sportsstyring, M bagspoiler, M sportsbremser, LED tåge- og forlygter, lyspakke m.m.

M135i sportssæder
Sportssæder

Hvad synes jeg så ?

Bagenden er utrolig flot og med M sportspakken bliver den endnu mere vild og voldsom at se på. Selve fronten er jeg dog ikke nær så imponeret over, jeg synes, det er synd, at BMW har designet en to-delt kølergrill eller som minimum skulle der måske have været lidt luft mellem dobbeltnyrerne, som de kaldes. En anden lille ting jeg lagde mærke til og som er noget, der undrer mig, er at man har beholdt de små låsepaler i dørene, jeg synes det ser gammeldags ud og mange andre bilfabrikanter er gået bort fra dem.


Jeg vil mene, at du her får en helt igennem fantastisk bil og det er en nydelse med kørsel af så fin nøjagtighed, for BMW har simpelthen tjek på at skabe køreoplevelser ud over alle grænser. Accelerationen er i top, vejgrebet er perfekt og M135i reagerer lige nøjagtig som den skal. 1-serien produceres som 5-dørs version og hvor man ind i mellem oplever, at det kan være lidt af en udfordring at stige ind og ud af klassens mellemste modeller, så går det helt uden problemer her. Standardversionen som prismæssigt er mere spiselig kan sagtens bruges til en lille familie, men er man måske single erhvervskvinde eller -mand med en stor pengepung, der ikke afskrækkes af prisen på topmodellen, og der gerne vil have en bil i mellemstørrelse, så vil den helt klart være et godt valg.

Kvindernes Bilmagasin giver BMW M135i xDrive følgende stiletter:

Design:

Køreglæde:

6/6 stiletter for design

Value for money:

4 ud af 6 stiletter

BMW 1-serie fås fra dkr. 323.000,-.
Testbilen incl. alt udstyr kostede dkr. 799.799,-.
Metallak: Misano Blue

Det er også muligt at privatlease BMW 1-serien fra kr. 3.395,- pr. måned med kr. 20.000,- i førstegangsydelse.

Se også min video af BMW M135i xDrive ind- og udvendig ved at trykke HER

BMW M135i side
Misano Blue metallak

Du kan læse meget mere om den nye BMW 1-serie her

First drive: Den nye Hyundai i10 – Mikrobil version 3.0

Den første testkørsel af den nye Hyundai i10 foregik i sidste uge i Cascais i Portugal. Der blev for bare få år siden produceret mikrobiler i spandevis, men nu vælger de fleste bilproducenter faktisk at sløjfe de meget små biler i modelprogrammet. Hyundai går dog deres egne veje, og har derimod valgt at producere en 3. generation af deres populære model.

Den nye Hyundai i10 har fået et friskt og smart look og lanceres hos de danske forhandlere i foråret 2020. Den er vokset en del i forhold til den forrige model, faktisk 4 cm i akselafstand og 2 cm i bredden og det har givet en mere rummelig kabine samt et bagagerum på 252 liter. I10 kommer til at koste ca. kr. 99.995,- fra start.

I10 har en 3-cylindret 1,0 liters benzinmotor med 67 HK og på trods af, at det er en bil med meget lidt træk, så kører den helt fint, og det er en god bil til små ture i byen eller som ekstra bil. Du kan vælge mellem tre udstyrsvarianter, og derudover så skal du også tage valget mellem et 5-trins manuelt gear eller et nyudviklet selvskiftende manuelt gear a la et automatgear, begge dele laver dog et lille hop i første gear, så om du vælger det ene eller det andet er en smagssag. Jeg synes rent faktisk, at det manuelle gear gør det fint og virker blødt i skiftene. Det selvskiftende gear giver dog en vis form for frihed, og det er lækkert at have mulighed for det i så lille en bil.

Standard i den nye Hyundai i10

  • Nødbremse med fodgænger-genkendelse
  • Aktiv vognbaneassistent
  • Træthedsovervågning
  • Fjernlysassistent
  • Fartpilot
  • Start/stop-knap
  • eCall (i10 kan selv fortage et opkald til alarmcentralen i tilfælde af uheld)

Mulighed for opgradering

  • Trådløs mobiloplader til nyere smartphones
  • Baksensor og bakkamera
  • Varme i rat
  • 8″ touchskærm
  • Navigation incl. skiltegenkendelse
  • Bluelink (se beskrivelse nederst)

Læs om vores test af Hyundai i30 N Line her

Hvad lagde vi mærke til, da vi testede den nye Hyundai i10 ?

  • Der var virkelig god aflægningsplads både over handskerum, i døre og mellem sæderne.
  • i10 havde elruder samt varme i sæderne.
  • Der var et fint udsyn fortil og en lys kabine.

Læs mere her om Hyundai´s grønne linie

Nyt fra Hyundai

De tidligere modeller af i10 er, siden bilen kom på markedet i 2008, solgt i 1,1 million eksemplarer i hele Europa.

Det sydkoreanske bilmærke går skridtet videre og lancerer en N Line version af i10 i slutningen af 2020. I det hele taget satser Hyundai på endnu flere N line modeller i deres kommende program.

Hyundai er meget fremme, når vi taler om omstilling til den elektriske fremtid og inden udgangen af 2020 vil 75% af alle deres modeller være elektrificeret.

Vi har testet Hyundai Nexo, læs mere her

Se flere fotos af Hyundai i10 herunder

Infotainment system
Opgraderet infotainmentsystem med mulighed for 8″ touchskærm
Smarte detaljer
Fin i10-detalje
Fine, runde lygter
Smart front med små runde lygter i grillen
automatiseret selvskiftende gearkasse
Denne model er med automatiseret selvskiftende gearkasse
To-favet indtræk i Hyundai i10
Pænt tofarvet indtræk og instrumentbord i nyt design

Jeg tror, at Hyundai har fat i en smart strategi, når de vælger at holde fast i deres lille mikrobil selvom mange af deres konkurrenter sender deres små biler på pension. Der er stadig mange, der skal bruge en lille bybil eller en bil nummer to. I i10 får man en god, lille bil med 5 døre, plads til fire personer, fint design og godt med udstyr i betragtning af at pris ligger lige under de kr. 100.000,-.

Hyundai i10 bagende
Bagenden er rigtig fin og har fået et løft, så den synes sporty.
Denne model har 16″ fælge, mens standard-udgaven har 14″.

Når du bestiller den nye i10 kan du vælge imellem 10 forskellige lakfarver, fire farver i interiør samt to forskellige tagfarver (rød eller sort), sammenlagt giver det 22 forskellige farvekombinationer, så der er rig mulighed for at lege med farverne. Jeg synes, det giver et mere smart og sjovt look med taget i kontrastfarve, men der er selvfølgelig også mulighed for at vælge taget i samme farve som resten af bilen.
Her ses i10 i andre farver:

Hyundai i10 i profil
Bilen i rød

Kvindernes Bilmagasin var inviteret til Portugal af Hyundai Danmark, men de har ikke haft indflydelse på indholdet af denne artikel.

Bluelink: Tilkobles via din mobil, herfra kan du følge med i trafikken på din aktuelle rute, se vejrudsigten, tjekke brændstofniveauet, låse bilen op og i inde fra huset og som en vildt smart feature må jeg lige nævne, at du kan søge efter din i10 på parkeringspladsen, hvilket er genialt, når man har haft travlt og glemt alt om, hvor man satte bilen, da man ankom et par timer tidligere.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.