Karen

Peugeot 2008 Biltest

Teaserbillede

Peugeot 2008 – Den nye city SUV generation.

Peugeot 2008 Teaserbillede

Bilen har fået en fuld make-over – både udvendigt og indvendigt og det sætter konkurrenternes design på en prøve. Peugeot 2008 passer perfekt både til byen og til landet, her får du en mindre, men rummelig bil til dit daglige behov. 

Fakta om testbilen

Peugeot 2008 Allure, BlueHDI 130HK. 

4-cylinderet diesel på 1,5 liter. 8-trins EAT automatgearkasse. 20,4 km/l. Bilen går fra 0-100 km/t på 10,1 sek. Peugeot 2008 er en SUV i forklædning af en 208-platform. Testbilen havde bl.a. dette standardudstyr: 

  • LED forlygter og kørelys
  • Drive mode indstilling (ECO, Normal og sport)
  • Automatisk nødbremse
  • Safety Pack 

Og meget mere. 

Peugeot 2008 kan fås med anhængertræk og må trække 1200/640 kg. Anhængervægt med-/uden bremser. 

Peugeot 2008 front close up

Design

Eksteriør

Peugeot 2008 er bygget på PSA Groups nyeste platform, CMP (Common Modular Platform) og der er meget, som er bevaret fra Peugeot 208’eren. Franskemændene er kendt for deres flotte design og det kan jeg kun være enig i – Fronten er formidabel og giver ret råt og sexet look.  

Peugeot 2008 front
Det flotte design – ”Lion tooth” som LED forlygter.  
Fælg
Fælgene er mindst ligeså meget med til at give bilen det rå og sexede look.

Interiør

Indvendigt præger et digitalt instrumentbord kabinen som vender mod føreren og det er behageligt, da det giver føreren bedre mulighed for at betjene instrumentbordet. Lækre detaljer springer i øjnene – både som fører og passager. Detaljer som gør det overordnede indtryk af bilen bedre. Det er nemt at komme ind og ud af bilen, dog kan det volde problemer, hvis du er over en 185 cm høj, da du sikkert vil ramme hovedet imod kanten når du sætter dig ind i bilen. Sikkerhedsselen kan ikke indstilles i forhold til højde, dette er ærgerligt. Du sidder behageligt i bilen og der er fin plads. Det som er et kæmpe plus og et cadeau til Peugeot, er at du kan sidde og snakke stille og roligt i bilen ved 110 km/t, der er ikke meget støj i kabinen. 

Peugeot 2008 interiør
Interiør i bilen, lækre sæder – dog smalle. 
Peugeot 2008 rat
Rattet, med få funktioner, som gør det nemt at betjene. 

Som der kan ses på billedet, er rattet ikke så stort og det kan for nogle volde problemer med at se det digitale instrumentbord for føreren. I testbilen var der Head-Up display, så vi kunne følge med i hastigheden. Det flade i bunden af rattet er med til at gøre det mere sporty. 

Bagsæde plads

Pladsen bag enten fører eller passagersiden er ganske fin. Som passagerer kan du sagtens komme nemt og bekvemt ind og ud af bilen.

plads bagi
Pladsen bag passagersædet. 

Bagagerummet er ganske udmærket – hvis man er 4 voksne som skal på en lang ferie, kan der dog opstå pladsproblemer. Til hverdagsbrug er bagagerummet ganske fint og der er endnu mere plads, hvis du løfter dækkenet. Her er der mulighed for at opbevare de nødvendige genstande til din bil. 

Peugeot 2008 bagagerum
Bagagerummet – med ekstra plads. 

Udstyr

Der er meget udstyr som er standard og det giver Peugeot en fordel. Vi prøvekørte udstyrsvarianten Allure. 

Der er meget udstyr med for pengene og du kan selvfølgelig tilføje mere, hvis du ønsker det. Hvis det er en mulighed, vil jeg klart anbefale at man tager Allure varianten som minimum, da du får det mest gængse udstyr, så der både kan være plads til sjov i hverdagen. Det giver dig også den komfort du har brug for, hvis du skal på længere ture eller har langt på arbejde. 

Peugeot 2008 El udgave

Senere på året kommer 2008 også som en ren elbil og vi glæder os til at teste den. Teknologien er denne samme som i 2008 udgaverne i benzin og diesel. Den har en officiel rækkevidde på 310 km. 

Biltest af Peugeot 2008 Allure 

Overordnet set er det en god og solid all around bil. Det er en bil, som har en god størrelse, som både kan benyttes inde i byen, men også ”på landet”. Det som er et kæmpe plus, er at det er en SUV, så man ikke skal sætte sig ned i bilen, men stige ind i bilen. Det flotte design er uimodståeligt og giver konkurrenternes design en overhaling.  Der er 3 forskellige Drive Modes: ECO, Normal og sport – Det er klart sjovest at køre i sport, da bilen accelererer bedre og har et bedre gearskifte. I ECO kan bilen virke lidt sløv f.eks. når du skal køre over for grønt eller skal overhale en bil på motorvejen. Det kan helt klart anbefales at tage bilen med EAT 8-trins automatgear, da det fungerer fint og det er nemt inde i byen at træde på speederen og ikke skulle tænke på at koble ud hele tiden. Den går langt på literen og det er en fordel, både i forhold til miljøet, men også i forhold til brændstofsforbrug og grøn ejerafgift.

+/- ved Peugeot 2008 

+ Design eksteriør, City SUV, nem at stige ind og ud af. 
Sikkerhedsselen kan ikke indstilles, hård undervogn, problemer med pladsen, hvis du er over 185 cm høj. 

Konkurrenterne

Konkurrenterne er Renault Captur, Suzuki Vitara og Mazda CX-3. Dette er 3 udmærkede biler af samme kaliber – om end at Mazda CX-30 er lidt dyre. Jeg ville vælge Peugeot 2008, da den vinder på design og har det nyeste indenfor teknologi. 

Læs vores first drive af den nye Renault Captur i Grækenland. Du kan også læse vores biltest af Mazda CX-30.

Prisen på Peugeot 2008

Peugeot 2008 fås fra 209.990, -. Testbilen har en pris på 279.990, – dkr.  

Konklusion på Peugeot 2008 

Overordnet set er Peugeot 2008 en god og solid all around bil. Det er en bil, som har en fin størrelse, som både kan benyttes inde i byen, men også ”på landet”. Den har en konkurrencedygtig pris, som gør den attraktiv for mange. Den er en prøvetur værdig. Hvis du ønsker en god bil at stige ind i uden, at den skal være alt for stor, er 2008 et godt bud. Jeg vil klart anbefale, at man tager bilen med automatgear og Allure pakken, da det er der du får mest for pengene. Du skal blot gøre dig overvejelserne når du sætter dig ind i bilen, om du kan indstille rat og sæde, så det passer til dig og din sikkerhed.

Stiletter

Kvindernes Bilmagasin giver Peugeot 2008 Allure følgende stilletter:

DESIGN

6/6 stiletter for design

KØREGLÆDE

3 ud af 6 stjerner

VALUE FOR MONEY

4 ud af 6 stiletter
4 ud 6 stjerner i kørekomfort.

Denne artikel er skrevet af vores søde praktikant Josefine Vang Jacobsen.

Peugeot 2008 var venligst udlånt af Peugeot. De har ikke haft indflydelse på indholdet i denne artikel.

Hyundai IONIQ Electric 2020 – biltest

Hyundai IONIQ Electric 2020: Vellykket facelift og længere rækkevidde.

Fakta om testbilen

Hyundai IONIQ kan fås både som hybrid, plug in hybrid (63 km. rækkevidde) og endelig electric, som er den vi tester i denne artikel.

Testbilen er den nye IONIQ med et 38,3 kWh litium batteri med 136 hk. og en WTLP rækkevidde på optil 311 km. Rækkevidden kommer vi tilbage til. Den kan lade med op til 100 kWh på lynladestationer. Den kommer i 2 forskellige udstyrspakker, Trend og Premium. Testbilen er udstyret med premium, som er den største udstyrspakke.
Hyundai IONIQ electric accelererer fra 0 til 100 km/t på 10,2 sekunder.
Det vandkølede batteri er placeret i bunden af bilen. Placeringen giver et lavt tyngdepunkt samt dynamiske og sjove køreegenskaber.

Design

Eksteriør

IONIQ er blevet optimeret med en række nye designelementer. Fuld LED-forlygter og ny frontgrill med computerstyrede luftklapper, som åbnes og lukkes automatisk. Det har man gjort for at skabe endnu bedre aerodynamik. Og nu vi taler om aerodynamik, så har IONIQ har altid skilt sig ud med sin 2-delte bagrude. Den er designet til at mindske vindmodstanden og gør rækkevidden længere. Om man så kan lide designet er en smagssag.
LED lygterne giver bilen et mere sporty og dynamisk look. Baglygterne er ligeledes blevet redesignet og LED-kombinationsbaglygterne fuldender det dynamiske look. 

bagende close up
Bagenden med den specielle 2-delte bagrude.
Hyundai IONIQ Electric lygtedesign
Det nye LED lygtedesign giver IONIQ electric et mere dynamisk udseende.

Interiør

Memory-funktion (ekstraudstyr) i førersædet er en praktisk komfort feature. Der er mulighed for at gemme din og en anden førers foretrukne indstillinger for sæde og sidespejle. Det kræver et tryk på en knap, og så er mine kørselsindstillinger automatisk indstillet. Slut med at blive irriteret over at skulle indstille sædet på ny, hvis I er flere der deles om bilen.
Teknologien indvendig har fået et nøk op ad og den 10,25″ (7″ i Trend udgaven) store skærm kan deles i 2, så du fx altid kan finde nærmeste ladestander samtidig med at du bruger navigation, radio eller telefon.
Infotainment systemet er brugervenligt og du kan betjene det meste via multifunktionsrattet.

Hyundai IONIQ Electric kabine
Kabinen er rummelig og sæderne behagelige.

Udstyr

Testbilen er udstyret med Premium udstyrspakken. Den koster 20.000,- mere end Trend udgaven. For den pris får du følgende ekstra udstyr:

  • 10,25” touchskærm
  • Alu-pedaler
  • Aut. nedblændeligt bakspejl
  • Blindvinkel-sensor m. advarsel for bagved krydsende trafik
  • DAB+
  • Infinity-lydsystem
  • LED-forlygter: Nær- og fjernlys
  • Navigation (dansk)
  • Udvendige el-sidespejle m. velkomstlys
  • Udvendige dørhåndtag i krom
  • Ventilationskanal ved bagsæder
  • Vindueslister i krom
  • Vognbaneassistent m. følgefunktion
bakskærm i Hyundai IONIQ electric
God grafik i bakkameraet som er standard.

Nogle punkter er mere vigtige end andre, og alene for det ekstra sikkerhedsudstyr, vil jeg personligt vælge Premium udgaven.

Biltest af Hyundai IONIQ electric

Hyundai Ioniq er virkelig velkørende. Sæderne er behagelige at sidde i, rattet er godt at holde på – og så er der varme i.
Jeg føler mig med det samme godt tilpas i bilen, størrelsen er tilpas og den er velegnet til både by og motorvejskørsel.
Der er god plads på bagsædet, som sagtens kan rumme 2 voksne mennesker.
Pga. det lave tyngdepunkt ligger bilen ligger godt på vejen og klarer skarpe sving uden problemer.
På motorvejen på en specielt blæsende dag, er bilen dog bilen en anelse følsom.

Et godt alternativ til en elbil er brintbilen. Læs vores test af den elegante Hyundai Nexo.

Køreindstillinger

Jeg kan vælge mellem 3 forskellige køreindstillinger, eco, comfort og sport. Eco giver mig optimal udnyttelse af energi, og når nu jeg kører elbil er rækkevidde og energi niveau vigtigt for mig. Jeg bruger derfor eco som default indstilling og til at teste, hvor langt jeg kan få bilen til at køre på en opladning. Har jeg behov for ekstra acceleration kan jeg slå den over i sport og få 30 Nm. mere, det giver mig i alt 295 Nm.

Som de fleste andre elbiler kan jeg indstille den regenerative bremsning, her via shiftpaddles i rattet, til at styre de 4 forskellige indstillinger, der bestemmer, hvor kraftigt bilen skal nedbremse, når jeg slipper speederen og samtidig genererer strøm og længere rækkevidde. Med den kraftigste nedbremsning kan jeg stort set undgå at bruge bremsepedalen. Det kræver muligvis lidt tilvænning, men det er faktisk behageligt at køre med.

Isofix og montering af autostol i IONIQ

Jeg har en datter på 3, som sidder i autostol. Isofix er selvfølgelig standard i IONIQ, men da jeg skal sætte autostolen i, bliver jeg virkelig udfordret. Eftersom jeg tester mange biler, har jeg efterhåndet ret godt styr på at montere og afmontere autostolen. Nogle bilmodeller er nemme og nogle er sværere. IONIQ er desværre en af de sværere. Isofix’en er placeret langt inde i sædet og hvor nogle modeller har en klap til at guide stolen på plads, må jeg her forsøge at mærke mig frem med fingrene samtidig med, at jeg forsøger at få autostolen klikket på plads. Skal du kun montere autostolen en gang er det besværet værd, men har du jævnligt behov for at tage autostolen ud af bilen, skal du overveje, om du skal finde en anden løsning end en Isofix autostol.

Bilen set fra siden

Bluelink – altid online

Testbilen er udstyret med Bluelink, som er Hyundai opkoblingssystem. Det betyder at, jeg altid er online via et SIM-kort. Med Bluelink får man adgang til den aktuelle trafiksituation i området, vejrudsigten, rækkevidde, batteriets ladetilstand. Jeg kan også forvarme bilen til et bestemt tidspunkt og dermed stige ind i en varm bil. Jeg kan sende destinationer til bilens navigationssystem, og åbne og låse bilen. Derudover har den en funktion der gør det muligt at se, hvor bilen er parkeret, så det er slut med at løbe rundt og prøve at finde bilen i et parkeringshus.

Bluelink er dog ikke en del af standardudstyret på IONIQ Premium endnu.

Opladning og rækkevidde på Hyundai IONIQ electric

En elbil kører i gennemsnit 5-7 km pr. kWh. IONIQ kører omkring 7 km/kWh. Den kører altså lige lidt længere end andre elbiler. Eller sagt med andre ord, den kører længere på literen.
Ifølge WLTP beregningen kan IONIQ electric kører op til 311 km. Reelt kører den mellem 185-390 km. afhængig af kørsel og vejrforhold.
Batteriet er på 100 kW og kan lades op til 80% på 54 minutter på en hurtigladestation (DC ladning).
Der findes i øjeblikket omkring 2500 almindelige laderstandere (11-22 kW) i Danmark.
Hyundai samarbejder med Clever, som både sætter ladestander op ved din bopæl og rundt omkring i landet. De regner med at åbne yderligere 500 offentlige ladestandere i 2020. 

Ladekablet ligger i bagagerummet på IONIQ electric. Jeg mangler et smart system til at fastgøre kablet, så det må man som ejer selv ud og investere i. Til gengæld er bagagerummet en god størrelse og kan rumme 433l.

Hyundai Ioniq bagagerum med ladekabel
Ladekabel medfølger når du køber bilen.

Vi har tidligere lavet en kort guide om opladning af en elbil. Du kan se videoen på vores YouTube kanal.

+/- ved Hyundai IONIQ electric

+ pris, brugervenlig, teknologi indvendigt
2 delt bagrude, adgang til Isofix beslag, ladehastighed

Konkurrenterne til Hyundai IONIQ electric

Konkurrenterne til IONIQ electric er Kia e-Niro og Nissan Leaf E+, men de er begge 20-30.000 dyrere. Hyundai Kona Electric ligger på samme prisniveau og minder meget om IONIQ, men er bygget som en SUV.

Pris

Prisen på Hyundai Ioniq starter ved 259.995,- for Trend udgaven og 279.995,- for Premium. 5 års garanti medfølger og hele 8 års garanti (eller 200.000 km.) på batteriet. Metal eller speciallak koster 6.995,- men så har du også 8 forskellige farver at vælge imellem.

Konklusion på Hyundai IONIQ electric

Hyundai IONIQ electric er en velkørende elbil med en fornuftig rækkevidde. Har du mulighed for at lade bilen enten ved hjemmet eller på arbejde og kører du under de gennemsnitlige 100 km. om dagen, kan bilen snildt leve op til dit behov.
Bilen har en god størrelse. Det nye design har givet den et bedre look, teknologien indvendig er forbedret og rækkevidden er øget i forhold til 1. generation. Samtidig er prisen på et niveau så de fleste danskere, der gerne vil køre elbil, kan være med.
En fornuftig rækkevidde og pris gør IONIQ electric absolut konkurrencedygtig på det stigende marked for elbiler i Danmark.

front

Stiletter

Kvindernes Bilmagasin giver Hyundai IONIQ electric følgende stilletter:

DESIGN

KØREGLÆDE

VALUE FOR MONEY

Testbilen var venligst udlånt af Hyundai Danmark. De har ikke haft indflydelse på indholdet i denne artikel.

Maj-Britt Kjær Sørensen – månedens profil

Maj-britt kjær sørensen bilekspert

Mød Maj-Britt, KBMs nye eksterne bilekspert

Kvindernes Bilmagasin har fokus på de kvindelige bilister og har sat sig for at undersøge, hvad de europæiske bilproducenter gør for kvindernes sikkerhed i bilen. Til den opgave har vi indhentet en ekstern ekspert som skal hjælpe os med at analysere data og sætte kvindernes sikkerhed på dagsordenen.
I denne artikel kan du blive lidt klogere på Maj-Britt Kjær Sørensen og hendes arbejde.

Maj-britt kjær sørensen bilekspert

MajBritt Kjær Sørensen om kvinder, data og sikkerhed

Mange produkter og services er udviklet og optimeret ud fra den mandlige fysik og mandlige præferencer. I nogle tilfælde har det ikke så stor indflydelse på kvinders hverdag – i andre tilfælde kan det være direkte farligt.

73% større risiko for skader for kvinder end mænd

Flere udenlandske undersøgelser peger på, at kvinder udsættes for en meget større risiko end mænd, når de sætter sig ind i en bil. Faktisk viser den seneste undersøgelse, at kvinder har en 73% højere risiko end mænd for at komme seriøst til skade i et biluheld.

Årsagerne til de dystre tal bunder i historie, samt biologiske og kulturelle forskelle mellem kønnene – og blandt andet at vi i høj grad mangler data om kvinder.

Et eksempel fra sundhedssektoren

Novo Nordisk og Københavns Universitet har gennemført et stort dansk studie. Her undersøgte de 770 sygdomme med data fra 21 års hospitalsbesøg. Undersøgelsen viste, at kvinder i gennemsnit diagnosticeres fire år senere end mænd.

Læs om en tidligere profil Christina Hembo og hendes passion for biler.

Maj-Britt Kjær Sørensens finder hullerne i osten

Det er den form for studier som Maj-Britt Kjær Sørensen arbejder med at afdække og finde mulige løsninger på. Hun undersøger sammenhænge mellem fagområder og tendenser, der kan synliggøre løsningerne. Løsninger som skal findes i de manglende data.

Maj-Britt analyserer ikke selve dataene, men analyserer sammenhænge og forskelle, samt  tendenser og muligheder på tværs af de dataanalyser, der laves indenfor de forskellige områder.

Vi skal acceptere, at der er forskel på mænd og kvinder

Udgangspunktet er, at vi skal vedkende os, at der er forskel på mænd og kvinder. Virksomhederne skal udvikle kommercielt interessante løsninger, der retter op på skævvridningen. Det er der ikke kun en samfundsmæssig etisk interesse i, men også et stort økonomisk potentiale i for virksomhederne. 

Maj-Britt Kjær Sørensen er tilknyttet Kvindernes Bilmagasin som ekstern ekspert. Følg med her hos os, når vi inden så længe følger op på Maj-Britts efterforskning omkring sikkerheden for kvinder i biler. Her vil hun bl.a. gå i dybden med en undersøgelse af, hvordan tallene for kvinders sikkerhed i europæisk producerede biler ser ud.

Læs eller genlæs vores interview med Nancy Øe fra Dit Bilhus.

Maj-Britt Kjær Sørensen og hendes Skoda Octavia
Maj-Britt kører til daglig i en Skoda Octavia.

Du kan læse mere om Maj-Britt og hendes arbejde på nordkjaer.dk.

Felix Smith: En chance man får én gang i livet

TopGear teaserbillede af Felix Smith

Top Gear Danmark

Kvindernes Bilmagasin var inviteret til premierevisning på det første afsnit af Top Gear Danmark. De 3 danske værter er Felix Smith, Dar Salim og Jesper Carlsen og har vidt forskellige baggrunde som TV vært, skuespiller og racerkører.
Programmet har allerede inden start været i modvind mere end en gang, men hvad kan vi forvente os af programmet? Det har vi taget en snak med værten Felix Smith om.

Interviewet er i fuld gang.

En ægte passion for biler

Man kan høre på Felix, at det her ikke bare er et job for ham. Han er virkelig passioneret omkring biler, og starter vores interview med at udbryde: “Hvad synes du om det?”. Han afslører, at han næsten ikke har sovet natten inden, fordi det her projekt virkelig betyder noget for ham. En af hans store ambitioner i livet er at teste så mange biler som muligt. Med Top Gear programmet, er han i hvert fald kommet flere skridt tættere på målet.

Felix Smith: En roadtrip igennem Skandinavien

Top Gear Danmark er ikke et forbrugerprogram. Det får vi at vide, både af produktionslederen og Felix, det er mere en roadtrip gennem Skandinavien med 3 mennesker, som man får lyst til at være i selskab med. 3 forskellige personligheder – med det twist at de kører i biler vi andre blot kan drømme om. Det bliver da hellere ikke til test af mange familiebiler, og i første program stifter vi bekendtskab med både en Lamborghini, en Bentley og en Gelandewagen, så er barren ligesom sat.

En dansk vinkel på Top Gear?

Den danske vinkel er svær, mener Felix, der er ikke rigtig er nogen bilindustri i Danmark. Vi har gode racerkørere, men dårligt nok ordentlige racerbaner. Top Gear produktionen måtte tage til Sverige for at teste bilerne på bane. Programmet er desuden lavet i samarbejde med både Danmark, Sverige og Norge for at kunne få adgang til flere biler, og det har været virkelig svært at skaffe biler. Danske biler som Fisker eller Zenvo har det heller ikke været muligt at teste, Skandinavien er simpelthen for lille et marked.
Så den danske vinkel? Det er værterne på programmet.

God kemi mellem værterne

Værterne har det sjovt sammen. Felix har sagt sit gode job op, Dar har en blændende skuespilkarriere, og Jesper har aldrig lavet tv før, så alle 3 er gået ind i projektet, fordi de virkelig brænder for det. Det er en chance man får en gang i livet, det er der ingen af dem, der har kunne sige nej til.
Udfordringerne har været sjove og spændende og gjort at kemien er god. De er ikke castet ud fra nogle roller, men hvem de er som person, og hvad de hver især kan byde ind med. Felix har stor erfaring med tv, Jesper størst erfaring bag rattet, og Dar er et naturtalent inden for alt der har en motor og har et kæmpe konkurrence gen, ifølge Felix.

Konkurrencegen

Det med konkurrencegenet gælder nu dem alle 3. Det er mænd, der gerne vil vinde, og det skifter da også fra program til program, hvem der har hatten på. De har alle kunne lære noget af hinanden.

Vi kan vist se frem frem til en test af Suzuki Jimny i sne. Foto: Per Arnesen

Sidste sommer testede vi Suzuki Jimmy, her kan du læse, hvad vi synes om den lille firhjulstrækker.

Felix Smith: Der skal være plads til benzinslugere

Du har udtalt, at TopGear hverken er moderne eller politisk korrekt. Hvad kan vi forvente?
Der er fokus på klimakrise. Det er ikke politisk korrekte at køre Skandinavien rundt i store, fede benzinslugere, men der kommer også noget med elbiler og fremtidens biler. Generelt har værterne har fået lov til at gøre, hvad de ville. “Der vil sikkert være nogen, der synes det er for drengerøvsagtigt eller at vi fyrer for meget benzin af, men det skal der være plads til i sådan et program” mener Felix Smith.

Felix Smith ved Ferrari
Vi kommer ikke til at se mange hverdagsbiler i programmet. Her poserer Felix Smith ved en Ferrari.

Hvad med kvinderne?

Inden vi ser programmet løfter Discovery Networks Danmark sløret for, at der kommer kvindelige gæster i programmet, Lina Rafn er en af dem. Jeg spørg Felix, hvilke andre kvinder vi kan glæde os til i programmet. I følge ham, har det været svært at finde kendte, kvindelige gæster, som også interesserer sig for biler. Vi har flere kvindelige racerkører, men de har svært ved at tage tid ud af kalenderen. Det lader også til, at kvinderne lige skal se programmet an. Han håber på en sæson mere af Top Gear Danmark, så der kan blive plads til flere kvindelige gæster. “Desuden ved vi jo ikke om The Stig er en mand eller en kvinde”, siger Felix med et glimt i øjet.

Skibakker i Norge og rally i Sverige

De danske værter har fået mange, spændende udfordringer. De er blevet kastet ud i oplevelser de aldrig havde drømt om. For Felix har de største oplevelser været at køre bil på en skibakke i Norge, og rally i en skov i Sverige. Adrenalin, er vist det overordnede ord her. Værten har lært en masse forskellige biler at kende, og det er vist det tættest han kommer på at være racerkører. Han opsummerer: “Jeg er blevet klogere på biler”.

Rally kørsel i svenske skove. En af de oplevelser Felix Smith husker tilbage på. Foto: Per Arnesen

En kvinde, som er virkelig erfaren inden for rallykørsel er danske Line Lykke Jensen, som vi tidligere har interviewet.

Hvad gør TopGear DK unik i følge Felix Smith?

TopGear UK har været banebrydende i forhold til produktion og teknologi. I Danmark er der ikke stor tradition for bil programmer, og det har været svært at få tv produktioner til at satse på området.
Programmet er ikke kun for bilentusiaster og Top Gear Danmark har forsøgt at gøre det både informativt og underholdende og få ting med, som ikke har været vist før.

Felix afslutter interviewet med at pointere, hvor vigtigt det her projekt er for ham. Han ville fortryde, hvis han ikke havde sagt ja. Top Gear Danmark er hans hjertebarn.

Premiere på programmet

Spørgsmålet er, om den danske udgave kan leve op til det ikoniske, britiske bilprogram? Vurder selv, den danske udgave af Top Gear kan ses på Dplay fra d. 27.2. og på Kanal 5 til foråret.

Felix Smith og Top Gear værterne ved Axel Towers
The Stig kiggede også forbi Axel Towers.

Pressebilleder: Discovery Networks Danmark

KBM tester opladning af elbil på lynladestation

Kvindernes Bilmagasin har været ude og køre med vores samarbejdspartner Camilla fra Elbilforeningen for at vise, hvordan opladning af elbil på en lynladestation foregår, og hvilke udfordringer der kan være, som elbilsejer.

Vi har tidligere interviewet Camilla om fordele og ulemper ved at være elbilsejer. Se del 1 og del 2 af videoen.

Du kan læse mere om Elbilforeningen på deres hjemmeside fdel.dk

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.