Er du nogensinde løbet tør for brændstof med din elbil?

Frygten for pludselig at løbe tør for strøm er jo egentlig komisk – for kan man ikke samtidig spørge; hvad nu hvis du pludselig løber tør for diesel? Der er jo ikke rigtig noget ”pludseligt” i at løbe tør for hverken benzin, diesel eller strøm, og resultatet vil være det samme = du har brug for hjælp fra nogen, der enten kan komme med en dunk brændstof eller give din elbil et skud strøm. Uanset er det dig selv, der ikke har tjekket ”situationen” på bilens brændstof eller strømniveau. At det så tager noget længere tid at lade en elbil op end det tager at fylde brændstof på, det er fuldstændig korrekt. Og derfor kræver elbilskørsel p.t. en vaneændring i ens måde at tænke kørsel, når vi skal på en længere tur.

At køre væk fra hjemmet, de store veje og større byer – flere super-chargere, tak!
Hvis vi på et tidspunkt beslutter en kør-selv-ferie sydpå, så bliver det enten ud fra et scenarie, hvor vi lægger korte lade- og tissepauser ind efter hver 150 km, eller vi kan leje en dieselbil i Tyskland og køre afsted, som vi ”førhen” ville gøre.
For os har det dog absolut ingen indflydelse haft på vores valg af elbil, da det intet har at gøre med vores dagligdag, hvordan vi kommer på ferie.
Hvordan vi løser en situation, hvor vi tager i sommerhus eller besøger familie/venner, der bor længere væk end 200 km, ja faktisk længere væk end 100 km (da vi jo også skal køre hjem igen), dér er vi nødt til at indregne, hvor og hvornår bilen skal lades op.
Der er 1000 ladestandere tilknyttet vores abonnement i Danmark, og det tal vokser. MEN, for her er bestemt et MEN – her oplever vi virkelig udfordringen i, at elbiler først nu er kommet på den politiske dagsorden.
Når man bevæger sig til Nordjylland eller Vestjylland, så begynder det altså at knibe med ladestandere (i hvert fald fra vores leverandør E.on). Ikke fordi, der ikke er ladestandere, men fordi ganske få af dem er de såkaldte super-chargere – dem, som kan lade elbilen hurtigt og fuldt op på omtrent 45 minutter. Og det må jeg indrømme, dét er irriterende.
Det gør det unødigt besværligt at skulle i sommerhus 200 km væk, hvis der ikke er en super-charger i nærheden.
Der er såmænd oftest én på vejen, og pointen med at lade sin elbil er egentlig også, at man kan dryplade – altså, at man ikke kører den ned på 10% og så holder stiller i 45 minutter for at lade den op. Det går meget hurtigere, hvis man måske lader op, når batteriet er halvvejs afladet, så kommer man hurtigt fra eksempelvis 50% til 80%. De sidste 20% i et batteri er altid de mest langsomme at lade op, men i bund og grund heller ikke nødvendige, hvis man dryplader.
Dog kunne det være lækkert og mere bekvemt at være elbilsejer med endnu flere ladestandere – og endnu flere super-chargere ikke mindst! Men igen, vi finder altid en løsning, og irritationen har ikke nogen betydning for vores hverdag eller glæde ved bilen.

Du får meget bil for pengene ved at vælge en elbil – og driftsomkostningerne er lave
Elbiler kommer forhåbentlig ned i pris, jo flere der kommer på markedet, og som konkurrencen øges.
Driftsomkostninger er for os bare langt mere relevante end købsprisen alene. De næste to år betaler vi ca. 150 kr. om måneden i alt for at køre i bilen – det dækker ”brændstof”, service og ejerafgift. Fordi vi ved vores køb af Nissan LEAF fik to års gratis strøm med i dealen. Efter de to år stiger prisen for strøm til ca. 600,- pr. måned, uanset hvor meget vi lader bilen – både hjemme og i hele landet. I alt ca. 750,- pr. måned.
Det er med andre ord helt vildt billigt at pendle i elbilen med vores samlede kørselsbehov, når først den er betalt. Man skal desuden også tage højde for, at pga. afgiften, så får man ”bil” for den fulde købspris, når man vælger en elbil, i modsætning til en fossilbil, hvor ca. halvdelen af beløbet går til registreringsafgifter.

En bekvem Nissan LEAF med halvanden barnevogn i bagagerummet og to børn på bagsædet
Jeg har hørt flere sige, at elbilerne ikke opfylder behovet for børnefamilier. Vi har selv to drenge på 2 ½ år og 3 måneder. Det kommer jo an på mange ting, men jeg er positivt overrasket over rummeligheden i vores Nissan LEAF.
I bagagerummet kan vi snildt have vores monstrum af en barnevogn (STORK – samme str. som Odder-vognen), men hjulene skal tages af stellet, som naturligvis også er klappet sammen. Oveni den store barnevognskasse kan vi have en lille barnevognskasse, som vores yngste sover i. Dertil kan vi pakke nogle tasker og diverse.
Skal jeg sidde på passagersædet, kan vi ikke have stellet med til barnevogn nr. 2, men sidder jeg i midten på bagsædet, eller er min mand ikke med i bilen, kan vi faktisk have stellet til barnevogn nr. 2 på passagersædet. Bagsædet har plads til to store i-Size autostole, der naturligvis sidder i isofix. Vi har en Joie og en BeSafe.
Der er, som i langt de fleste biler, ikke isofix på den midterste plads i bilen. Jeg kan personligt godt klemme mig ned mellem de to autostole og sidder ganske fornuftigt, på trods af min 173 cm, men den dag begge børn skal sidde forudvendt, er jeg i tvivl om mine skuldre kan være mellem stolene ordentligt. Pladsen for skuldrene mellem de to autostole handler også om hvilken autostol vores ældste søn skal have, når han skal rykke op i den sidste type autostol – for der er jo også forskel.
Der er tilmed isofix på forsædets passagersæde, hvilket rent faktisk giver mulighed for at fastspænde tre autostole i bilen med isofix. Det kræver så, at den ene voksen kan klemme sig ned i midten, hvis man er en familie med tre børn og alle fem skal ud og køre. Men muligheden er der, og det synes jeg egentlig er temmelig godt for en bil, der ikke kan klassificeres som en ”børnetransporter”.

Min oplevelse er, at Nissan LEAF byder på en ganske rummelig kabine med god plads på forsædet og ganske fornuftig plads på bagsædet. Det er ikke en balsal, men vi kan som børnefamilie med to voksne (på hhv. 186 og 173 cm) og to børn være der, så alle sidder rigtig komfortabelt – og så har man vel egentlig ikke behov for mere?
Nu planlægger vi ikke lige at skulle have tre børn, men “ender” vi alligevel der, vil jeg personligt gøre det mest ihærdige forsøg for at finde plads til os alle fem i vores nuværende elbil, fordi jeg ikke bare vil springe på, at man er nødt til at gå op i gigant-bilerne for at kunne være en børnefamilie på fem.
OG kan vi forresten blive enige om at autostole bare fylder (alt) for meget – naturligvis for at beskytte vores børn bedst muligt, men hvor kunne det være fedt med nogle materialer og konstruktioner, der beskyttede dem lige så godt, eller bedre, men som kunne muliggøre tre autostole på bagsædet i en ganske almindelig bil! Det er super ærgerligt i min optik, at vi skal op i de helt store slæder før der kan sidde tre børn på bagsædet. Det må kunne løses anderledes?
De helt store biler er en voldsom udgift rent økonomisk, og det er jo et relevant aspekt for nutidens forældre – nogle vil gerne arbejde mindre for at have mere tid sammen som familie, og det rimer måske ikke lige på priserne for gigant-bilerne. Og ærlig talt, så må mindre også kunne gøre det!
Selvfølgelig skal man kunne have tre børn forsvarligt fastspændt i en helt almindelig bil, og være to forældre i bilen samtidig, og der tænker jeg, at man må kunne gøre noget i autostolsbranchen. Så pyt med om autostolene bliver dyrere grundet andre materialer eksempelvis – det er immervæk noget billigere at skifte et par autostole end at købe en af de helt store biler. Men det er jo en generel problematik og ikke møntet konkret på elbiler. Blot en opfordring herfra. 😉

Forestående fødsel og en elbil med et tomt batteri!
Det var en stående joke hjemme hos os, da jeg var højgravid i januar måned, og vi tænkte scenariet ”hvad nu hvis jeg går i pludselig fødsel en dag, hvor Theis (min mand) netop er kommet til Aalborg med bilen?” (for så kan den jo altså ikke bare lige køre hjem igen på samme opladning). Så måtte han jo tage et 30-minutters pitstop ved en hurtiglader på E45…
Det blev dog slet ikke aktuelt, og problemet havde ikke været særlig stort i praksis, hvis det skulle være sket, men vi kan sagtens herhjemme lave sjov ud af de situationer, hvor vores Nissan LEAF ikke er det nemmeste valg. Dog stadig det bedste valg i vores optik.
Vi skylder os selv og hinanden at erkende, at de nye elbiler altså har en rækkevidde, som for de fleste vil være fuldstændig uproblematisk i dagligdagen – så hvor meget af vores modstand er vaner og tanken om bekvemmelighed, og hvor meget er reelle behov?

Muligheder på elbilsfronten og en stor anbefaling
De muligheder, der har meldt sig på elbilsbanen for 2019, og som alle ligger lidt højere prismæssigt (i omegnen af 30-80.000,- mere, bl.a. grundet længere rækkevidde/større batterier) end vores 2018-udgave af Nissan LEAF er: Nissan LEAF+, Hyundai KONA electric, Hyundai IONIQ electric, Kia e-Niro, Tesla 3, og for 2020 skulle både f.eks. VW, Skoda, Seat, Honda, Mazda, Citroën, Volvo have elbiler på vej. Så det er bare med at prøve sig frem.
For vores børn vil forståelsen af en ”bil” i deres voksenliv måske være en ren elbil, og selv legetøjsproducenterne er ved at lægge an til denne omstilling.
I vores søns lege-parkeringshus, er der f.eks. både mulighed for at tanke brændstof, samtidig med at der er lavet ladestandere – virkelig sejt!
Som børnefamilie oplever vi, at dét at tænke elbil som en mulighed, når folk skal købe bil, er en meget fjern tanke for de fleste. Dét håber jeg, at jeg med mit skriv har udfordret og dermed inspireret andre til at undersøge markedet for elbiler, når familien skal have ny bil på et tidspunkt.
Jeg vil i hvert fald personligt udsende et stort high-five til elbilen for køreoplevelsen og bekvemmeligheden, for det fortjener den!

Artiklen er 2. del af vores artikelserie om at være elbils ejer og er skrevet af:
Sarah Blicher-Koch, Virksomhedsantropolog
30 år, gift og mor til to drenge
Elbils-entusiast
Medejer af blog og webshop
BLOCH EGÅ: blochegaa.dk

– inklusiv en pendler, to børn på bagsædet og halvanden barnevogn i bagagerummet! I denne artikel får du et indblik i hverdagen med elbil

”Elbil – jamen så kan I jo ikke køre til Sydfrankrig?” er én af de reaktioner, min mand og jeg har oplevet mest, da vi i foråret 2018 berettede til familie og venner, at vi havde bestilt en elbil – en Nissan LEAF TEKNA (den, på det tidspunkt, største af udstyrspakkerne – der er netop kommet en helt ny udgave af LEAF’en med et større batteri og deraf længere rækkevidde).

Skiftet fra fossil- til elbil har længe været i vores tanker, men vi har også haft nogle krav til bilen, som vi ikke kunne få opfyldt, før Nissan kom med den nye LEAF i 2018. Jeg blev dengang spurgt af en veninde, om en elbil ikke er sådan ”meget plastik-agtig”. Jeg ved ikke om hun forestillede sig, at elbiler er en form for legetøjsbil, men hendes spørgsmål går meget godt i spænd med den form for mystik, som elbilen stadig er omgærdet af i Danmark.
Jeg vil gerne være med til at afmystificere elbilen og vise, at den er et fantastisk alternativ til en diesel- eller benzinbil.
Følelsen af at trykke speederen i bund og mærke accelerationen fra første splitsekund er befriende, og oplevelsen af en bil, der ikke oser, larmer eller lugter må alligevel appellere til en del.
Så hvorfor har elbilen det så så svært i Danmark? Det er der naturligvis flere årsager til, men én af de vigtigste er i min optik den manglende indsigt i, hvordan det er at være elbilsejer. For er det nu også så besværligt, som alle går og bilder sig selv ind?

Jeg har været elbilsejer i et halvt år nu, og jeg vil gerne nuancere plusserne og minusserne, men jeg vil også gerne spørge lidt udfordrende: Når nu jeg er gift med en mand, der pendler til Aalborg i forbindelse med sit arbejde, og han kører i omegnen af 240 km om dagen – hvordan skal de fleste mennesker i Danmark så ikke kunne benytte sig af en elbil set ud fra deres konkrete kørselsbehov? Den lader vi lige stå.

Primære krav til elbilen i vores familie

• Budget: omkring 300.000,-
• Den skal fungere rent afstandsmæssigt for vores dagligdag, hvor min mand også kører til/fra Aalborg
• Den skal kunne rumme vores familie med to små børn (dvs. to kæmpe autostole på bagsædet og plads til vores monstrum af en barnevogn i bagagerummet)
• Den skal (i vores øjne – dette er jo subjektivt) ikke være grim at se på – det har desværre været en tendens blandt mange elbiler so far, at de tilsyneladende skal skille sig markant ud fra mængden. Uheldigt, synes jeg!

Bevares, der findes måske smukkere biler end vores Nissan LEAF, men den er slet ikke så anstrengende at se på som første generation af LEAF. Uanset har bilen stjålet vores hjerter, fordi oplevelsen af at glide hen over vejen uden nogen form for motorstøj simpelthen er ekstremt lækkert og ekstremt tilfredsstillende.
Man kan i de fleste situationer køre bilen med én eneste pedal, da bilen bremser kraftigt når man slipper speederen, samtidig med at batteriet oplades – det kaldes her E-pedal.
Bilen har et hav af sikkerhedsudstyr og features, som gør det nemmere og mere sikkert at bevæge sig i trafikken, og så er den jo, qua at være en elbil, virkelig hurtig i optrækket. Der er ingen tøven, som vi kender det fra en fossilbil, hvor der skal skiftes gear, motoren og turboen skal op i omdrejninger osv. I en elbil kommer accelerationen med det samme, og det lærer man hurtigt at holde af! Pludselig virker en diesel- eller benzinbil ganske enkelt oldnordisk. Så ja, elbilen har virkelig vundet os over – også helt lavpraktisk.

Kommentarer, vi ofte har fået, efter vi har valgt at skifte vores dieselbil ud til en elbil

• ”Jamen hvad så, hvis I skal til f.eks. København eller Nordjylland?” (vi bor i Aarhus)
• ”I kan jo aldrig køre på kør-selv-ferie sydpå?”
• ”Hvad nu hvis I pludselig løber tør for strøm?”
• ”Elbiler er alt for dyre!”
• ”Elbiler er for små til en børnefamilie!”

Der er ingen tvivl om at rækkevidden for elbiler er den store hurdle, som der naturligvis også bliver arbejdet og udviklet meget på. Om få år vil vi jo ikke længere have de overvejelser, da elbilerne vil kunne køre så langt på en opladning, og lade så hurtigt, at rækkevidde bliver til et ”ikke-problem”. Men her-og-nu er det elbilens udfordring – især i folks mindset. Som vi har snakket om herhjemme, er det egentlig pudsigt, at vi, der bruger bilen som pendlerbil og bor 120 km fra den enes arbejdsplads, vælger en elbil, frem for alle dem, der bor måske 5-10-20-50 km fra deres job.
I dagligdagen har de færreste af os et kørselsbehov, som en ny elbil ikke kan leve op til, så det er jo interessant, at vi anskuer det som en dealbreaker, når snakken falder på elbiler. Vi kan måske bare godt lide tanken om, at vi om en time kan køre herfra og til Sydtyskland nærmest uden stop, hvis det er det, vi vil?

Tænker du mon over, at du skal lade din smartphone hver nat?

Vores Nissan LEAF er opgivet til omkring 270 km fuldt opladet – i praksis er det nærmere omkring 230 km med så meget motorvejskørsel, som vores bil udsættes for.
Hvis det er en kold vinterdag, og det er motorvejskørsel, snakker vi nok også nærmere 200 km. Men. Det er i vores normale dagligdag aldrig et problem med rækkevidden. Vi har en ladestander installeret i vores indkørsel. Hver nat står bilen og lader, da det selvfølgelig er vigtigt, at den er fuldt ladet op om morgenen, når den skal køre til Aalborg.
I weekenden står den jo ikke nødvendigvis og lader, da vi bruger den noget mindre end i dagligdagen. Det er lige så simpelt at sætte sin elbil til at lade, som det er, når du sætter strømkablet i din smartphone – hvilket du højst sandsynligt gør hver eneste nat uden at tænke over. Det er bare blevet en vane for dig.
Kan I huske dengang vi alle havde Nokia 3310, der snildt kunne holde en uge uden at blive opladet, og nu lader vi løs på vores smartphones, uden at stille spørgsmålstegn ved det? Det er en vaneændring, som kommer af sig selv, fordi det, man får ud af det, giver så meget mening. Udover at lade i vores indkørsel derhjemme, lader elbilen, mens min mand er på arbejde. Easy peasy.

Artiklen er 1. del af vores artikelserie om at være elbils ejer. 2. del udgives fredag d. 14.6.19.
Artiklen er skrevet af:
Sarah Blicher-Koch, Virksomhedsantropolog
30 år, gift og mor til to drenge
Elbils-entusiast
Medejer af blog og webshop
BLOCH EGÅ: blochegaa.dk