Elbiler

Verdenspremiere på elbil fra Hyundai IONIQ 5

Ny futuristisk Hyundai IONIQ5

Kvindernes Bilmagasin har været til verdenspremiere på den nye elektriske Hyundai IONIQ 5

Den helt nye elbil, IONIQ 5, byder bl.a. på lynhurtig ladning, fede features, baghjulstræk eller firehjulstræk, 20 tommer hjul og op til 306 hk. Hos Kvindernes Bilmagasin var vi vilde med den!

Ny futuristisk Hyundai IONIQ5

Med IONIQ 5 præsenterer Hyundai sin første fuldt ud elektriske, serieproducerede model. Den splinternye elbil er bygget på Hyundais E-GMP-platform, og er én af de første biler i verden med et letvægtsbatterisystem på op til 800 volt. Det sikrer både lynhurtig opladning og imponerende præstationer. Kabinen byder på masser af plads, og en stor del af interiøret er genanvendte materialer, hvilket understreger et bæredygtigt fokus, men tilføjer også bilen en eksklusiv aura.

Med IONIQ 5 tager Hyundai et stort skridt mod en ny elektrisk æra. Den byder på en lang række intelligente teknologier, og samtidig er betjeningen intuitiv. E-GMP-platformen giver IONIQ 5 en kraftfuld og miljøvenlig køreoplevelse på sammen tid, utrolig rækkevidde, stærke sikkerhedsfunktioner og god kabineplads. Med en forbløffende stor akselafstand og plant gulv skaber det en helt ny dimension af kabineplads.

Dimensionerne på den helt nye IONIQ 5 er 4635 mm lang, 1890 mm bred og 1605 mm høj. Dette fordelt på en for segmentet unik 3000 mm akselafstand, hvilket giver bilen meget korte udhæng for og bag, som sikrer optimale køreegenskaber og et progressivt design.

Designet er enkelt og raffineret, hvilket skaber et elegant og sofistikeret look sammen med de integrerede, banebrydende pixel-lygter foran og bagpå samt de store 20 tommer hjul. På siden er dørgrebene skjult, men kører automatisk kører ud, når man nærmer sig bilen med nøglen.

Indvendig luksus med fokus på bæredygtighed

Indvendigt integrerer det smukke designs rene overfalder og enkle linjer med omhyggeligt behandlede førsteklasses materialer for at skabe en luksuøs og minimalistisk kabine. De miljøvenlige og genanvendte materialer har en varm farvetone og giver et dejligt og venligt kabinemiljø. Det flade gulv gør det muligt for midterkonsollen at glide frem og tilbage. Førersædet og passagersædet er udstyret med benstøtter, der gør det muligt for passagerer at slappe af og få ny energi, mens IONIQ 5 oplades.

Alle sæder kan manøvreres frem og tilbage, hvilket gør det lettere for voksne i forreste række at tage sig af børn på bagædet. Sæderne er betrukket med øko-behandlet læder, der er farvet og behandlet med vegetabilske olieekstrakter fra hørfrø. Andre bløde detaljer i kabinen består af tekstiler, der stammer fra holdbare fibre som sukkerrør, uld, polygarn og fibre vævet af genbrugsplast. Overflader som dashboards, knapper og dørpaneler er belagt med en polyurethan biomaling fremstillet af olier fra rapsblomster og majs.

To batteristørrelser og med mulighed for anhængertræk

IONIQ 5 kommer med to batteristørrelser på hhv. 58 kWt og 72,6 kWt samt to elmotorer – enten med en bagmonteret motor eller både en front- og bagmonteret motor, der muliggør firehjulstræk. Den bagerste motor leverer 350 Nm og den forreste motor 255 Nm.

Med batteristørrelsen på 72,6 kWt og det legendariske underholdende baghjulstræk samt 218 hk, har IONIQ 5 en rækkevidde på 481 km og kan accelerere fra 0-100 km/t på 7,4 sekunder samt en topfart på 185 km/t. Vælger man 20” er rækkevidden 451 km.

Det er ikke kun på asfalt, at IONIQ 5 imponerer. Også på løst underlag giver den bredt smil. Med firehjulstræk og 306 hk accelerer IONIQ 5 fra 0-100 km/t på bare 5,2 sekunder. 

IONIQ 5 kommer med mulighed for anhængertræk og det forventes, at den må trække op til 1.600 kg med bremser.

Lynhurtig ladning – fra 10 til 80% på bare 18 minutter

Takket være E-GMP tilbyder IONIQ 5 opladning med henholdsvis 400 og 800 volt. Med 800 volt kan IONIQ 5 lynlade fra 10 til 80% på bare 18 minutter. Eller tilføre op til 100 kilometers rækkevidde på bare 5 minutter.

Endvidere tilbydes en unik opkoblingsteknologi. Via V2L-teknologi og et kraftigt 230 volt-stik har man nemlig mulighed for at trække strøm ud af bilens batteri til eksempelvis opladning af en el-cykel. Ganske enkelt er der et helt almindeligt strømstik i bilen, som kan bruges til stort set alt, der kræver strøm.

Med IONIQ 5 sætter Hyundai endnu en gang nye standarder i segmentet. IONIQ 5 forventes lanceret i Danmark i sommeren 2021.

Læs mere om den nye IONIQ 5

Kilde: Hyundai Danmark

Biltest: Honda e – den lille elbil med alt i udstyr!

Honda e

Den nye kvikke Honda e er en kontrastfyldt sag på mange måder. Dens ydre retrolook sammenholdt med dens indvendige overload af nymoderne teknologi får den til at skille sig ud i klasen. Honda-e er lynhurtige accelleration, men begrænset rækkevidde, oven i dens forholdsvist høje pris som gør, at Honda-e ikke blot skal ses, men prøves hvis man overvejer en hurtig, kvik og topmoderne elbil fra Honda.

Honda e

Honda e – den elektriske bybil

Udstyrsmodeller:

Som mange andre elbiler, så er udstyrsmodellerne holdt til et overskueligt antal, med kun to forskellige batteri- og ydelsesvarianter. Honda-e fås i udstyrmodellerne:

  • Honda e
  • Honda e Advanced (i enten 16″ eller 17″)

Vores testbil var Advanced modellen med følgende specifikationer:

  • Batterikapacitet (kWh): 35,5
    Rækkevidde (WLTP Blandet kørsel): 210 km
  • Hurtigopladning DC 100 kW (0-80%): 30 min
  • Power charger 7,4 kW (enfaset) (0-100%): 4timer, 10min.
  • Alm stik 1,4kW (0-100%): 25timer 20min (dette giver en indikator på hvor hurtigt/langsomt opladningen foregår hvis du skal lade op i sommerhuset eller hjemmefra, såfremt du ikke køber en power charger)

De mest nævneværdige forskelle som du ikke får i basismodellen er:

  • Accellerationshastighed fra 0-100km/timen på 9 sek i modsætning til 8,3 sek i Advance.
  • 6 højtalere i stedet for 8.
  • Ingen bakspejl med kamerafunktion og panorama view.
  • Ingen elektrisk forude
  • Ingen Honda parkeringsassisstent i basismodellen.

Læs også: Køb af bil – overvejer du ny eller brugt?

Udstyr – en udstyrsfyldt lille bil fyldt til bristepunktet

Der er ingen tvivl om, at “Wauw-faktoren” i en Honda e er rigtig høj! Enhver jeg havde med oppe og køre i bilen, var øjeblikkeligt imponeret over særligt de mange skærme der udgør bilens instrumentbræt. Ligeledes associerer den til Audi e-Tron med sidekameraerne som sidespejle og som vises på to sideskærme inde i bilen.

Det samme gør sig gældende for bakspejlet som udgøres af en skærm der filmes af et kamera fra hajfinnen oppe på taget.

Sidespejlene består af to sideskærme i siderne af kabinen.

Honda e: den charmerende elbil

Design

Ifølge Honda selv har man ønsket et minimalistisk ydre designlook og mange ser det som et retrodesign. De følger trenden med brugen af to farver, med den sorte bar over for- og baglygter og det sorte tag. Jeg synes den ser nuttet og kvik ud, men en sand designperle bliver den aldrig. Spørgsmålet bliver nu om designets særegne udtryk falder i danskerne smag. Den bliver i hvert fald bemærket i bybilledet.  Honda-e har et modigt design, som skiller sig ud og som signalerer at en Honda e ikke er en hvilken som helst bil.

Forlygterne er selvfølgelig i fuld LED-lygter.

En stemning af nordisk kvalitet i kabinen

Honda-e skriver selv at de har skabt en stemning af dagligstue i bilen. Jeg synes ikke helt det var min første tanke, men de har i hver fald skilt sig positivt ud med deres interiørsdetaljer. Frontpanelet har imiteret træbelægning, kopholderen har et læderhåndtag til at trække kopholderen ud med, stoffet på sæderne er næsten som på min sofa, og selerne har den populære lædercognacfarve.

Læs også: Er du klar til vinter? Sådan gør du dig og din bil vinterklar

Jeg synes detaljerne er fede fordi de er så anderledes og det skaber hygge i den lille bil. Ligeledes har den fået træk fra den kendte Rolls Royce skyroof med 5 spots bagi der lyser dæmpet op i mørket når bilen åbnes.

Midterkonsol med træpaneler og stofbetræk på sæderne.
Det giver en hyggelig stemning med træpaneler og stofbetrækket på sæderne.

Sikkerhed

Honda-e er selvfølgelig også up-to-date med dens sikkerhedssystemer og funktioner. Faktisk får du næsten alt du kan forestille dig af hjælpesystemer på vejen. Herindblandt bør nævnes:

  • Vognbaneinformation om foranværende bil
  • Piskesmældsbeskyttelse (forsæder)
  • Skiltegenkendelse
  • Sikkerhedsseler for/bag der opstrammer ved kollision
  • Blindvinkelsassistent inkl. bakzomneassisstent (kun i Advance)

Der er ikke meget plads på bagsædet, men stjernehimlen kan lige skimtes foroven.
Der er ikke meget plads på bagsædet, men stjernehimlen kan lige skimtes foroven.

Køreglæde

Her vil jeg gerne give masser af credit til Honda-e. Den kører som en lille racerbil. Du har en fantastisk accelleration som godt nok “kun” er på 8,3sek på 0-100km/timen. Det er ret højt for en el-bil. Men jeg følte bestemt ikke at det gik langsomt og styrtøjet var fantastisk let og med det lave tyngdepunktet, var køreoplevelsen som forventet i en lille bil. Bilen har baghjulstræk og med dens vægtfordelingen med 50:50 på for- og bagaksel gør det kørslen stabil og ubesværet.

Med den forholdsvist begrænsede rækkevidde, så koster det også dyrt på rækkevidden hvis man accellererer alt for ofte i Honda-e. Jeg måtte nogle gange holde igen med accelerationen ud af lyskryds, for ikke at bruge alt for meget strøm på unødvendig accelleration, men når man nu kan accellerere, så er det jo ikke sjovt at holde igen, vel!?

Teknologien gør det til en leg

Apple CarPlay fungerer trådløst i Honda-e. Det vil sige, at du eksempelvis ikke behøver ledning når du skal have din rute fra Google Maps op på en af skærmene. Og når jeg skriver “en af skærmene”, så betyder det, at du kan skifte placering af skærmene. Så hvis din co-driver skal indtaste på skærmen hvor ruten vises, så kan du bare omskifte placeringen af de to skærme, så skærmen kommer ud fra co-driveren og ikke i midten … eksempelvis.

Du får ikke blot kameraer i spejlene, men du har sågar også et top-down kamera. At det forhåbentlig ikke bliver nødvendigt med sådan en lille bil, er en helt anden ting, men det er blot endnu et godt eksempel på blæret og “lidt” unødvendig teknologi i bilen, som snildt kunne spares væk, hvis det kunne sænke prisen… bare lidt. Top-down kamera og kameraer langs med siderne er optimalt i store biler eller i terrængående køretøjer.

Sidespejlene kan vise dig siderne langs bilen.
Sidespejlene kan vise dig siderne langs bilen.

Top-down kamera gør manøvreringen endnu nemmere.
Top-down kamera gør manøvreringen endnu nemmere.

Konkurrenter

Honda-e lægger sig i to forskellige segmenter. Den placerer sig i elbilernes mikroklasse og vil, som bilmærkerne får lanceret sine eksisterende modeller i el-udgaver, få konkurrenter fra blandt andet Renault Zoe, VW e-Up, Seat Mii Electric, men som dog alle ligger næsten 80.000kr under Honda-e’s Basis model. De kan dog ikke helt sammenlignes på det teknologiske udstyrsniveau, hvor Honda-e snarere lægger sig på niveau med Audi e-Tron og Tesla, hvilket også er nogle komplet forskellige bilklasser.
Det er lige præcis her at Honda-e falder imellem to stole og gør den svær at placere på markedet.

Læs med da Josefine testede den nye Seat Mii Electric her

Hvad koster en Honda-e?

Priser

Honda-e basis fra 277.100 kr

Honda-e Advance fra 299.500

Derudover kan du enten vælge at få en ladestander med standardinstallation med i prisen eller 4 nye vinterhjul.

Hvis ikke du skulle være så heldig at kunne lade din bil op på arbejdet, så vil jeg altid anbefale en ladestander installeret i hjemmet, så du slipper for at bekymre dig om bilens rækkevidde i dagligdagen.

Lige nu kører Honda attraktive tilbud på Honda-e for både salg eller leasing. Du kan se tilbudene og læse mere om Honda-e på Honda’s hjemmeside her

+/- listen

+ Teknologi

+ Køreglæde

+ Indvendigt interiør og design

– Pris

– Plads i bagagerum

– Rækkevidde

Konklusion

Du får rigtig meget lir’ og teknologi i en en Honda-e. Som sagt er “Wauw-faktoren” høj og er man til effekten med videodrevne sidespejle og bakspejl samt andre teknologiske features samlet i én, så tag en køretur i Honda-e.

Personligt synes jeg de skyder forbi skiven hvad formålet med en lille lækker (bil nr. 2) bybil hvad prisen angår. Mindre teknologi kunne muligvis have sænket prisen betragteligt og dermed gjort bilen langt mere betalelig. At skulle lægge mindst 277.100kr for så lille en bil, med den rækkevidde, størrelse og udseende, vil jeg få svært ved at forsvare i mit eget budget. Honda-e er for dedikerede elbils- og teknologientusiaster, der sætter pris på at kunne udnytte alle dens funktioner til det fulde.

Design

3 ud af 6 stjerner

Kørekomfort

Value for money

3 ud af 6 stjerner

Se en kort gennemgang af Honda-e herunder:

Bilen er venligst udlånt af Honda Danmark, som ikke har haft indflydelse på indholdet af denne artikel.

Biltest: MG ZS EV – MG i nye elektriske klæder

 

MG ZS EV set skråt forfra.
Den nye MG ZS EV fås i 5 farver og 2 udstyrsmodeller. Her ses farven “Aqua cyan”.

Er du en af de mange, der stadig går og tror at el-biler koster en formue? Så kan du godt tro om igen, for det gør de ikke længere. Den nye elbil fra MG (det gamle britiske bilmærke “Morris Garages”) er blevet opkøbt af kineserne og sender nu en spændende elbil på markedet, der slår sine konkurrenter på både pris og udstyrsniveau.

Fakta om testbilen

Vores testbil er en MG ZS EV (EV for “electric vehicle”).

Udstyrsmodel: Luxury

Motor: Elektrisk PMS Motor

Ydelse: 136 hk

Max. moment: 353 Nm

Gearkasse: Aut. (reduktionsgear)

Præstation 0-100km/timen: 8,2 sek.

Tophastighed: 140km/t

Egenvægt/totalvægt: 1.532 kg/1.966 kg

Opladning og rækkevidde

Forbrug (WLTP): 186 Wt/km

Kapacitet: 44,5 kWt

Rækkevidde (WLTP): 263km

AC ladetid: ~7,5 time (7,2kW)

DC ladetid (0-80% i batteri): ~40 min (80kW)

 

De fleste husker nok MG for disse åbne sportsvogne

Senere har de fået lidt blødere former.

 

Historie om MG

Mærket MG står for “Morris Garages” og er en tidligere britisk bilfabrikant der startede tilbage i 1920’erne. De fleste husker MG for de 2-personers åbne sportsvogne som for mange er symbolet på MG-biler i dag.  Mærket er nu opkøbt af den kinesiske statsegede bilkoncern SAIC Motor Corporation Limited der blandt flere mærker nu ejer og producerer MG biler.

Den første udgave af MG ZS kom i 2017 som bezinbil, men blev aldrig lanceret i Danmark. Det forklarer også modelnavnet med tillægget i “EV”(electric vehicle), da der allerede eksisterer MG ZS primært i England.

Nok om MG’s fortid. Nu har de lanceret en ny bil på markedet som i høj grad fortjener en velkomst uanset hvad man synes om kinesiske biler eller forhistorien om MG.

Design

MG ZS EV er en crossover størrelse der går direkte ind på favoritlisten hos os danskere – vi elsker højbenede biler! I den nye MG ZS EV får du også en høj siddeposition så du kan træde “ind”og ikke “ned” i bilen. Det giver et godt overblik over vejen for mange og jeg synes at udsynet fra førersædet, både bagtil og ud af passagervinduerne var rigtig fint.

Fronten
Fronten er klart ZS bedste vinkel.

Ligheder med Mazda 2 og 3 samt Kia Niro

Hvis du ser forlygterne og dens indsnævrende front med diamantgrill og det store logo i midten, så minder MG ZS EV slående meget om Mazda 2’s front ved både frontgrillen og på forlygterne.

MG’s forlygter minder slående meget om Mazdas

MG ZS forlygter

Der er LED-kørelys som standardudstyr og det pynter gevaldigt hvordan forlygterne trækker sig op langs siden af fronten. Jeg synes klart at fronten er bilens bedste vinkel.

Bagenden har desværre ikke samme strømlinede look med de smalle lygter som vi ser på fronten. Bagfra er jeg ikke imponeret, men udsynet bagtil fra førersæddet er godt med den forholdsvis store bagrude. Jeg synes den nederste del af bagenden minder om Kia’s Niro med kofangeren og plastikelementerne. Jeg savner alt ialt noget mere unikt over MG ZS EV’s design.

MG ZS set bagfra
Den nederste del af ZS er som taget fra Kia Niro.

Kia Niro set bagfra
Foto: uggerhøj.dk

Udstyr

MG har gjort det nemt for køberne ved blot at lave 2 udstyrmodeller. Jeg er helt vild med konceptet og med tanke på hvordan nogle bilmærker kan have op til 5-6 forskellige udstyrsmodeller, så er det her virkelig nemt!

Du kan enten vælge en Comfort eller Luxury … so simple!

Som ovennævnt er vores testbil en Luxury og jeg vil til enhver tid anbefale Luxury-modellen, da den er så veludstyret at de 30.000kr der er i forskel er rigtig godt givet ud. Du kan se hele modelprogrammet og udstyrsniveauerne på MG’s hjemmeside her.

Af nævneværdige udstyr kan blandt andet nævnes:

Interiør – Luxury:

  • Kunstlæderkabine  – jeg synes ikke det er en fordel, men det er en smagssag for mange.
  • Elektrisk indstillelige forsæder
  • Forsæder med varme
  • Læderrat med multifunktion (standardudstyr)
  • 8″ touchskærm inklusiv DAB+ og Apple CarPlay (standardudstyr)

Multifunktionsrat
Multifunktionsrat

En af de absolut mest negative ting ved interiøret er onboard infotainmentsystemet. Det blev jeg aldrig særlig gode venner med og jeg tog til takke med Apple CarPlay, som reder hele infotainmentoplevelsen. Det er måske en tendens vi kommer til at se mere af hos de lidt billigere bilmærker, for hvem infotainmentsystemet ikke er det mest højtudviklede, brugervenlige system, at Apple CarPlay bliver redningen. Og det er måske også ok, dog med den hage, at man lægger sin lid til Apple eller Andriod til at de får udviklet deres system, så brugeroplevelsen bliver bedst mulig.

Synet fra førersædet på infotainment og instrumentbrættet.
Onboard infotainment reddes af Apple CarPlay som er standardudstyr.

Sikkerhed:

Der er rigtig meget sikkerhedsudstyr i MG ZS EV’en. Og nedenstående er primært standardudstyr:

  • Adaptiv fartpilot
  • Aut. fjernlys
  • Hastighedsassisstent
  • Vejbaneassistent
  • Kollisionsadvarsel
  • Automatisk nødbremse
  • Køassistent
  • Skiltegenkendelse
  • Blind vinkel assistent (kun Luxury)
  • Advarsel mod bagfrakommende trafik (kun Luxury)
  • Advarsel ved vejbaneskift (kun Luxury) – faktisk en mega irriterende feature, som jeg snildt kunne undvære.

Derudover så er førersædet indrammet af en høj midterkonsol – hvilket jeg elsker ved biler – som gør at du får dit eget “space”. Det synes jeg gør kørekomforten ekstra lækker.

Køreglæde

MG ZS EV kører fantastisk og dens optræk er ret godt. Du kommer ganske hurtigt op i fart med dens acceleration på 8,2sek fra 0-100km/t. Med dens lidt højere tyngdepunkt (som alle crossovers og SUV’er) så ligger den ikke lige så stabilt og “tungt” på vejen som en almindelig lavbenet bil. Det er dog detaljer i det store indtryk af MG ZS EV.

En ulempe ved bilens kørsel er dens rækkevidde. Med kun 263km på en fuld opladning og med dens forholdsvist langsomme opladningshastighed, så skal du enten have dig en hjemmelader eller godt med tålmodighed når du er på farten.

+/- 

+’er:

  • Masser af udstyr
  • God plads
  • Pris

-‘er:

  • Infotainmentsystem for besværligt og ikke intuitivt
  • Rækkevidde

Gearet styres via drejeknappen
Gearet styres via drejeknappen.

Nøglefri døråbning
Nøglefri døråbning med kromdetaljer.

Konkurrenter

Som tidligere nævnt giver MG ZS EV sine konkurrenter kamp til stregen og jeg synes faktisk også at den overgår dem med længder.

I samme crossover klasse finder vi Hyundai Kona, Kia e-Niro og Kia e-Soul dog alle med startpriser fra 249.995kr og kun en my længere rækkevidde på deres mindste modeller. Kia e-Soul fås med startpriser på 265.919kr og den kan du læse mere om her

Pris

Comfort udgave – 219.999kr

Luxury udgave – 249.079

Derudover kommer 4.999kr til metallak.

Vores testbil koster ialt: 254.078kr.

Diamantgrill med logo
Diamantgrill med logoet ser rigtig flot ud.

Konklusion

MG ZS EV har gjort et rigtig godt førstehåndsindtryk på det danske markedet og der er ingen tvivl om at MG ZS EV med udstyrsniveauet og priserne gør elbiler til en allemandsmulighed. Om de konkurrerende mærker nu følger trop og sænker priserne efter MG eller om MG får lov til at stå alene med de priser, det må fremtiden vise. Jeg håber på det første. MG ZS EV er en oplagt bil nummer to til de kortere turer ud/hjem på samme dag og spenderer du de 10-15.000kr det koster at købe og installere en ladestander derhjemme, så bliver du rigtig godt kørende i den nye MG ZS EV.

Stiletter

Design

4 ud af 6 stiletter

Køreglæde

5 ud af 6 stjerner

Value for money

5 ud af 6 stjerner

Se endnu mere af bilen i videoen vi har lavet på linket her

https://studio.youtube.com/video/AhRWX76Lky0/edit/basic

Testbilen var venligst udlånt af “MG Motors Danmark”. De har ikke haft indflydelse på indholdet i denne artikel.

SEAT Mii Electric 2020 – biltest

Den Nye SEAT Mii Electric 2020– Danmarks billigste elbil

Elbiler bliver mere og mere populære. I takt med at elbilens batterierne bliver bedre, bliver rækkevidden længere og det gør, at vi finder det mere attraktivt end førhen. I denne test ser vi nærmere på SEAT Mii Electric som er blevet lanceret her i 2020.

Fakta om testbilen

Bilen vi tester er en SEAT Mii Electric.

Teknisk data:
Ydelse: 61 kW (83 hk) og 212 Nm
Brændstof: El.
Rækkevidde på batteriet: op til 260 km blandet kørsel / 360 km ren bykørsel.
Grøn ejerudgift: 330,- dkr. halvårligt
Gearkasse: 1 trins AUT
0-50 km/t: 3,9 sek.
0-100 km/t: 12,3
Tophastighed: 130 km/t afhængig af køreforhold
Km/l: 62,9 ved blandet kørsel
DC-stik hurtiglader 80% på en time
AC-stik hjemmelader 80% på fire timer
Anhængertræk: Du må sætte et anhængertræk på bilen, dog kun til transport af cykler og barnevogne.
Tilvalg: Sort tag og sorte sidespejle
Pris: fra 149.990 kr.

Rummelig bybil, som er den perfekte bil nr. 2

Design på SEAT Mii Electric 2020

Jeg synes, at designet på Mii Electric er trivielt. Det er ikke en bil med her-kommer-jeg attitude, men når du kører i bilen, bliver den interessant. De eksteriørdetaljer, som er kommet på det velkendte design er energiske. Grå sidemærkater giver et elegant og strømlinet look, mens elektrisk justerbare og opvarmede sidespejle med integrerede indikatorer hjælper dig med at se, hvad der er bag ved dig. Fælgene er med til at give SEAT Mii Electric et mere sporty udtryk i hverdagen, selvom designet ikke har ændret sig. Det er en lille bil med stor personlighed interiørmæssigt.

Interiør

Kabinen er som vi kender det fra SEAT, nem at betjene og overskuelig. Klimaanlægget betjenes med knapper. Det er behageligt, at der ikke er flere knapper en højst nødvendigt. Testbilen har det nye instrumentbræt med 5″ farvedisplay, radio, 6 højtalere og en praktisk smartphoneholder. Jeg sidder godt i sæderne og der er god støtte i de forvarmede sportsæder – selv med mine længe ben, bliver jeg ikke træt af at sidde i bilen, da der er god benstøtte. Sportssæderne fuldender kabinens oplysende udseende.

Kabinens teknik er brugervenlig og der er to kopholdere – en foran ved gearstangen og en bagved. På skærmen får du et godt overblik over opladning, rækkevidde og klimaanlæg.

DriveMii giver dig et overblik over bilens status – fungerer godt og brugervenligt.

Rummelig lille bybil

Bagagerummet er 251L. og 951L med bagsæderne lagt ned, hvilket er en god størrelse, taget i betragtning af, at det er en lille bybil. Som der kan ses på billedet, kan du godt have en klapvogn med, hvilket er rigtig godt tænkt af SEAT. Der er poseholder til indkøbsposerne eller andet, som ikke skal vælte rundt i bagagerummet. Der er et ekstra rum nede i bagagerummet til ladekablerne. Dette kan være et problem, da du ikke skal have for meget i bagagerummet, hvis du skal have ladekablerne op på et tidspunkt.

Der er plads til lidt af hvert i SEAT Mii electric.

Udstyr

Udstyr i Seat Mii Electric

Sikkerhedsudstyr

  • Antal airbags: 6
  • Nødbremse: Nej
  • Vognbaneass.: Ja
  • Skiltegenkendelse: Ja

Komfortudstyr

  • Bakkamera: Nej
  • Bluetooth: Ja
  • Fartpilot: Ja
  • Klimaanlæg: Ja
  • Letmetalfælge: Ja
  • Læderrat: Ja
  • Metallak: 2.995 kr.
  • P-sensor for/bag, kr.: Nej/ja
  • Radio/DAB+/CD: Ja/nej/nej
  • Regnsensor/lysassistent: Ja/ja
  • Sidespejle, el-justerbar/m. varme: Ja/ja
  • Sædevarme for/bag/rat: Ja/nej/nej
  • Varme i forrude: Ja

 

SEAT Mii Electric har det mest gængse standardudstyr, dog kan du vælge at tilføje f.eks. metallak eller sort tag og sorte sidespejle. Du kan læse mere om, hvad du kan tilføje af ekstraudstyr.

Biltest af SEAT Mii Electric 2020

SEAT Mii Electric har imponeret mig, den er virkelig behagelig at køre i, sæderne er komfortable og passer godt i både bredde og sædelængde.
Bilen har mange fine detaljer der gør, at helhedsindtrykket er virkelig godt. Førersædet er manuelt-betjent og dette trækker lidt ned, dog er der varme i sportssæderne.
Der er et godt udsyn og der er ingen særlige blinde vinkler, selvom bilen er kompakt. Den er nem at parker og den ligger godt på vejen, både i byen og på motorvejen – selv når det blæser. Der er sensorer bagpå til at guide mig ved parkeringen – Det som ville have været et ekstra plus ville være, hvis der også var parkeringssensor foran. Det er nemt at connecte sin mobil til bilens system – Det er en fordel at hente DriveMii app’en, så du altid kan se bilens status, men også giver dig navigation i bilen.

Mange fine detaljer på udvendig og indvendig.

Køreindstilling

SEAT Mii Electric er helt klar bedst ved bykørsel, da støjen i bilen kun kommer fra enten hjulene eller vinden. Det er behageligt, at der ikke er en motor, som larmer og man kan virkelig koncentrer sig om det man skal. Ved motorvejskørsel, slipper rækkevidden forholdsvis ”hurtigt” op. Det er en fin nummer 2 bil, en lille familiebil eller bybil til dem, som ikke skal køre mere end 100 km. om dagen.

Isofix og montering af autostol i SEAT Mii Electric

SEAT har formået at gøre Isofix beslagene nemme at komme til og montere en autostol i.
En lille ulempe ved Mii Electric er, at pladsen er trang, når autostolen skal sættes ind.

Benpladsen er fin til en autostol.

Opladning og rækkevidde på SEAT Mii Electric 2020

Jeg har besluttet mig for at lade bilen ved en offentlig ladestander med en tidsbegrænsning på 4 timer, for at se, hvor meget bilen kan nå at lade.
Kablet ligger i et dertil indrettet rum under bagagerummet. Kablet har en god længde, og jeg når uden problemer fra bil til stander og sætter opladningen i gang nemt og bekvemt. Det som man skal huske på, er at bilen skal være låst op før end, at ladekablet kan sættes i.

Efter 1,5 time hentede jeg bilen igen, og resultatet er klart godkendt: På blot 1,5 timer er batteriet gået fra 10 til 100% og en rækkevidde fra 20km. til 246 km.

Mii Electric er nem at oplade.

Ved hjemmeladning tager det cirka 4 timer at lade bilen fuldt op.

Kvindernes Bilmagasin var med, da Seat Mii Electric blev præsenteret, læs vores First Drive af bilen.

Hvad koster det at lade bilen op?

SEAT samarbejder med Clever, som er en af de 10 udbydere af ladestandere i DK.
SEAT tilbyder 2 forskellige løsninger:
– Clever Unlimited – med ladeboks, med en mdr. ydelse på 749,- dkr.
– Clever Unlimited Network – uden ladeboks med en mdr. ydelse på 645,-

+/- ved SEAT Mii Electric

+
Opladningstid
Udsyn
Pris
God bybil
Gode sportssæder

Mangler panikhåndtg
Ikke plads bagtil, hvis fører har lange ben
Lang front indvendig – langt ind til P-skiven.

Konkurrenterne

Konkurrenterne til SEAT Mii Electric er VW e-Up og Skoda CITIGO E iV. Dernæst er der andre bilmodeller, som nærmer sig, er Peugeot 208, Opel Corsa, Honda e og Renault Zoe – men de er alle tæt på 100.000kr. dyre.

Pris på SEAT Mii Electric

Priserne starter fra 149.990 kr. hertil kan du købe lidt forskelligt udstyr, såsom metallak sort tag og sorte sidespejle.

Konklusion på SEAT Mii Electric

SEAT har gjort det godt. De har produceret Danmarks billigste elbil med et passende valg af standardudstyr, som har givet et overordnet vellykket resultat. Mii Electric er en god bybil eller bil nummer 2. Der er plads til det mest gængse i hverdagen, selvom den måske ikke syner af meget ude fra, så får du faktisk rigtig meget bil for pengene. Der er selvfølgelig ikke plads til 4 store fuldvoksne mænd, som skal ud på lang tur.
Er du på udkig efter en bil, hvor design ikke er den altoverskyggende faktor, men hvor der ikke er gået på kompromis med komfort og udstyr, så er SEAT Mii Electric bestemt værd at kigge nærmere på.

Bybilen du kan parkere alle steder.

Stilletter

Design

3 ud af 6 stjerner

Køreglæde

4 ud af 6 stiletter

Value for money

4 ud af 6 stiletter

Testbilen var venligst udlånt af SEAT DANMARK. De har ikke haft indflydelse på indholdet i denne artikel.

Volvo XC40 Recharge – biltest

Volvo XC40 ReCharge teaserbillede

Er Volvo XC40 Recharge den fuldendte PHEV SUV?

Volvo XC40 ReCharge teaserbillede

Volvo og nostalgien

Min første køretur bag rattet var som 4-årig. Jeg elskede at sidde i vores gule Volvo 145 stationcar og lege, at jeg og mine bamser var på køretur. Min forældre må have glemt at sætte bilen i gear, for jeg får sluppet håndbremsen (ja, det var dengang i 80’erne, da man havde manuelle håndbremser) og triller stille og roligt ned af indkørslen og ned i garageporten. Siden da har jeg været vild med at køre bil og synes det var en fest, når vi hver sommer i min barndom kørte sydpå i vores Volvo stationcar med Kim Larsen bragende ud af kassettebåndsspilleren.

Det var muligvis dér min forkærlighed for Volvo opstod. I hvert fald har jeg fulgt de mange forskellige modeller fra sidelinjen igennem tiden. Jeg har været så heldig at få lov at teste flere af dem, og denne gang er det Volvos nyeste skud på PHEV stammen, nemlig Volvo XC40 ReCharge. Jeg er muligvis en anelse forudindtaget positiv, men lever den mon op til mine forventninger?

Motorvarianter i XC40

Volvo XC40 fås i følgende motorvarianter:

Benzin

B4 med 197+14 hk., automatgear og forhjulstræk
B4 med 197+14 hk., automatgear og AWD (firhjulstræk)
B5 med 250+14 hk., automatgear og AWD

Diesel

D3 med 150 hk., automatgear og forhjulstræk

Plug-in hybrid

T4 med 129+82 hk., automatgear og forhjulstræk

T5 med 180+82 hk., automatgear og forhjulstræk

Volvo XC40 Recharge front
Sporty er den i hvert fald at se på, XC40 R-Design.

Fakta om testbilen

Testbilen er en Volvo XC40 T5 Recharge RDesign
Teknisk data:
Motor: 1,5l.
Cylinder: 3
Antal hestekræfter: 262 hk, 180 hk fra bezinmotoren og 82 hk fra elmotoren
Brændstof: Benzin/hybrid
Tankkapacitet: 54 l.
Batteri:  10,7kWh batteri
Batterivægt: ca. 150 kg.
Rækkevidde på batteriet: 43-45 km på ren el
Grøn ejerudgift: 370,- dkr. halvårligt
Km/l: 45,5-50 km/l ved blandet kørsel (WLTP)
Gearkasse: 7-trins automatisk
0-100 km/t: 7,3 sek.
Tophastighed: 180 km/t
Anhængertræk: Bilen må trække 1800 kg.

Design på Volvo XC40 Recharge R-Design

Designet på XC40’eren er vellykket og bilen er harmonisk at se på. Kontrasten med det sorte tag, sidespejle og skidplates giver bilen et råt og sporty udseende. Kølergrillen er den klassiske Volvo grill, men på R-Design udgaven er den i sort højglans, som understreger det sporty udtryk. Bagenden er jeg ikke helt så begejstret for. Det er, ifølge min mening, som om det smukke og runde, der præger bilen hele vejen rundt får en lidt abrupt afslutning med den brede bagklap og lygterne, der giver et indtryk af at indskrænke bagruden. Men det er en smagssag.

Volvo XC40 Recharge set fra siden
Kontrasten mellem det sorte og hvide giver bilen et råt udtræk.

Bilen set bagfra
Bagende bryder med det ellers harmoniske udtryk.

Indvendig er kabinen enkel og luksuriøst indrettet. Den 9″ store touchscreen er ekstremt nem at bruge og alt er intuitivt. Lækre detaljer er der masser af, som kromlisten ved passagersædet, de lodrette dyser til klimaanlægget og døren, der er beklædt med stof.

Volvo XC40 ReCharge kabine
Kabinen er lækkert designet og infotainment betjenes nemt og ubesværet.

interiør detalje
Lækre detaljer præger kabinen.

dørbeklædning
Dørklædning i stof, luksuøst at se på og lyddæmpende.

Udstyrspakker

Du kan vælge mellem 2 forskellige udstyrspakker:

Inscription, som Volvo kalder luksuspakken.

R-Design er den sporty udgave, hvor du får forskelligt R-Design lir, bl.a. R-Design pedaler, gearknop, indstigningspaneler, måtter og sports chassis. R-Design koster 47.000,- mere end Inscription udgaven.

Er du på udkig efter en lidt billigere PHEV i SUV-klassen, kunne Ford Kuga PHEV være et godt bud.

Biltest af Volvo XC40 T5 Recharge

Kabinen er rar at sidde i. Alle funktioner er nemme at tilgå – og betjene. Den adaptive fartpilot slås nemt til og fra med et enkelt tryk på rattet, og afstanden til den forankørende har hver sin knap, alt efter om jeg vil forlænge eller forkorte afstanden.
Som jeg tidligere har påpeget ved alle andre Volvo tests, så er den adaptive fartpilot behagelig at køre med uden voldsomme og uforberedte nedbremsninger.

Jeg har mulighed for at vælge 360 graders birdview ved parkering, så jeg kan orientere mig hele vejen rundt om bilen.

Volvo XC40 ReCharge bakkamera
360 grader kamera giver fuld udsigt ved parkering.

Bilen er dejlig lydløs og der er minimal dækstøj – hvilket understreger betydningen af kvalitetsdæk, når du kører el- eller hybridbil. Overgangen mellem el og benzin motoren er overraskende behagelig, hvor nogle mærker lyder som en symaskine på speed, Volvo minder lidt mere om en dieselmotor lige når den slår over fra el til benzin. Jeg bemærker dog en konstant lyd, når bilen kører på el, som om der sidder en lille fugl et sted. Lyden er som sådan ikke irriterende, men det generer mig, at jeg ikke kan finde ud af, hvor lyden kommer fra.

Accelerationen imponerer

Accelerationen er imponerende frisk og jeg mærker virkelig de 262 hk. tage fat og ubesværet få de 1870 kg. ud over stepperne.
Ved normal kørsel på ren benzin kører den omkring 15 km./l, hvilket er godkendt for en forholdsvis tung hybrid SUV.

Jeg føler mig godt tilpas i bilen og størrelsen er perfekt til både by, motorvej og landevejskørsel. Bevares, der er lidt understyring ved sving og skarpe kurver, men det er en SUV ikke en sporty bil, så det er forventeligt.

Bilen må trække 1800 kg. Det er faktisk meget for en PHEV og endda mere end nogle brændstofsbiler. Samtidig fås Recharge med det velkendte semi-automatiske anhængertræk (det koster 16.950,-), som gør det nemt at montere og afmontere anhængertrækket.

Bagsæde og bagagerumsplads

Det halter lidt med pladsen på bagsædet, med en passager med en god gennemsnitshøjde på både bag- og passagersæde er der trangt med benplads. Til gengæld er der mulighed for selv at justere dyser og varme i sædet, og R-Design sæderne i Nubuck stof/læder er gode at sidde i, og kan sagtens klare en lang køretur uden at man bliver træt i ryggen.

bagsæde
Pladsen på bagsædet er ikke imponerende, hvis du har lange ben.

varme i bagsæde
Varme og USB adgang på bagsædet.

Bagagerummet har en kapacitet på 460l., det er ret pænt for en mindre SUV.

XC40 bagagerum
Pladsen i bagagerummet er godkendt.

Sikkerhed i en Volvo XC40 Recharge

Volvo er kendt for deres høje sikkerhedsniveau. XC40 Recharge er selvfølgelig ikke en undtagelse. Intellisafe er standard i alle biler og indeholder følgende:

Intellisafe:

  • ABS -bremser
  • 2-trins airbag i fører- og passagersiden
  • Automatisk bremsning efter kollision
  • Automatsik oplåsning ved kollision
  • Bremsepedalen kollapser v/ulykke
  • Driver Alert Control
  • Energiabsorberende siddehynder ved ulykke(mindsker risikoen for kompressionsskader i ryggen)
  • ESC antiudskridningssystem med EBA(”panikbremseassistent”)
  • Fartbegrænser
  • Færdselstavlegenkendelse
  • IC airbaggardiner
  • IDIS, Intelligent Driver Information System
  • iTPMS (Tire pressure monitoring system)
  • Knæairbag i førersiden
  • Lane Departure Warning
  • Lane Keeping Aid (Haptiske rystelser)
  • Oncoming Lane Mitigation
  • Ratstammen kollapser ved kollision
  • Run Off Road Mitigation
  • SIPS airbags
  • WHIPS for, Whiplash Protection System
  • IntelliSafe Assist (ACC + Pilot Assist)

City Safety med Steering Support:

  • Autobrake at Intersection
  • Collision Warning (også ved kørsel i mørke)+ Collision Warning with Full auto brake
  • Cyclist Detection with full auto brake
  • Large Animal Detection
  • Oncoming mitigation by braking
  • Pedestrian detection with full auto brake
  • Pre-prepared brake system

Opladning og rækkevidde på Volvo XC40 T5 Recharge

Volvo tilbyder, som eneste producent, samtlige af deres 7 bilmodeller i plug-in-hybrid-udgaver.
Tidligere hed Volvos plug-in udgaver for twin engine, nu hedder de Recharge. XC40’eren kommer både i en plug-in version og en ren el udgave. De hedder begge XC40 Recharge, men forskellen er, at plug-in udgaverne hedder enten T4 eller T5 og ren el hedder P8.

XC40 Recharge kan ikke D/C lade, dvs. på en lynlader, men den kan lades på almindelige A/C ladestandere som er dem, man har ved hjemmet, arbejdspladser og de fleste offentlige ladestationer.

Ladetiden på batteriet på en almindelig 11/22 kW ladestander er på 3 timer. Det ligger på samme niveau som mange af de andre nyere PHEV. Rækkevidden på XC40 er på 43-45 km. De fleste andre PHEV har en rækkevidde på 50-56 km., så på det område halter XC40 bagefter og giver lidt ridser i min begejstring over bilen.
Har du en ladestander ved hjemmet eller arbejdspladsen, så du kan lade dagligt, gør det muligvis ikke den store forskel, men kører du længere ture, eller bor et sted, hvor der ikke er en ladestander tæt på, bliver det hurtigt en mindre grøn oplevelse at køre plug-in.

Overordnet set, kan plug-in hybrid bedst betale sig, hvis du primært kører korte ture og/eller i byen, og har mulighed for at lade enten hjemme eller på arbejdspladsen.

XC40 opladning
På 1,5 time havde jeg ladet batteriet op til en rækkevidde på  25 km.

+/- ved Volvo XC40 Recharge

+
brugervenlig
Trækkapacitet
Sikkerhed


Pris
Rækkevidde
Plads på bagsædet

Konkurrenterne

Pt. er der ikke nogen direkte konkurrent til Volvo’en i PHEV SUV premium-segmentet. Den der kommer tættest på, er Mini Countryman SE, men flere andre premiummærker er på vej med biler, som skal give Volvo kamp til stregen.

I premium-segmentet er Audi en interessant konkurrent til Volvo. Læs vores seneste test af Audi Q3 sportsback.

Pris

XC40 Recharge fås fra 426.143,-kr. Testbilen koster 507.140,- uden ekstra udstyr. Testbilen har udstyr for 123.868 og lander på en samlet pris på 631.008,- kr.

Konklusion på Volvo XC40 Recharge

XC40 er et skønt bekendtskab. Den er vellykket i design, brugervenlighed, sikkerhed og så er den et godt bud på en overgang mellem brændstofsbiler og ren el. Spørgsmålet du skal stille dig selv er, hvad dit behov er. Har du reelt brug for benzinmotoren, eller kan du lade så ofte, at en rel elbil ville give bedre mening?
Jeg er spændt på at teste den rent elektriske udgave, som formentlig kommer senere på året. Prisen er desværre endnu ikke fastsat.
Så er XC40 Recharge den fuldendte PHEV SUV? Med få andre konkurrenter på markedet, og Volvos evne til at leve køreglæde og masser af sikkerhed er de tæt på, men rækkevidden på batteriet og prisen trækker dog en anelse ned i det overordnede regnskab på den ellers vellykkede bil.

Bagende og side af bilen

Stiletter

Kvindernes Bilmagasin giver Volvo XC40 plug-in følgende stiletter:

DESIGN

5 ud af 6 stjerner

KØREGLÆDE

6/6 stiletter for design

VALUE FOR MONEY

4 ud af 6 stiletter

Testbilen var venligst udlånt af Volvo Car Denmark. De har ikke haft indflydelse på indholdet i denne artikel.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.