BILER

Lexus er tilbage i Danmark i 2021 & priserne er på plads

Lexus er klar til en helt ny rejse i Danmark, med nye modeller der passer perfekt ind på det danske marked

Kvindernes Bilmagasin har været til presselancering på Lexus på Comwell i Holte, her har vi testet bilerne, som Lexus re-introducerer på det danske marked.

De fleste kender i dag Toyota, men det er måske kun de skarpeste der kan huske deres luksusbilmærke, Lexus. Mærket blev grundlagt og fik sin introduktion i Danmark i 89′. Få år før havde Toyotas grundlægger en drøm om, at han skulle kunne sælge verdens fineste luksus sedan – det blev til Lexus LS400. Kan nogle af jer huske den? Det kan vi!

Lexus UX, NX, RX, ES, LS og LC
Alle de nye Lexus-modeller står foran Palæet på Comwell i Holte

Lexus trak sig ud af Danmark tilbage i 2013 grundet både lave salgstal. Men nu er Lexus tilbage med otte nye luksuriøse og flotte modeller, der helt klart passer ind i markedet.

Priser & Modelprogram – Tydelig interesse for SUV’erne

Lexus introducerer i alt otte nye modeller i Danmark, heraf er 4 SUV’er, 2 Sedaner, 1 Coupé & Cabriolet. Fra størst til mindst bydes der velkommen til:

  • RX: Den største bil i modelprogrammet, bilen fås som 5-personers, men kan opgraderes til RX-L. og dermed give plads til 7 personer. Bilens konkurrenter er bl.a. Mercedes GLE, BMW X5 og Audi Q7. Bilen der introduceres er en RX450h – En stor 3.6-liters V6 Hybrid med AWD, med 313 hestekræfter og 335 Nm.
    Prisen starter fra 1.036.500 kr. Beskatningsgrundlag: 887.042 kr*
  • NX: Bilen er lagt op til at skulle være den oplagte firmabil. Konkurrenter til modellen er bl.a. BMW x3 & Mercedes GLC. Modellen kommer som NX450h+ – En genkendelig 2.5-liters Plug-in Hybrid, med 306 hestekræfter, som vi kender fra RAV4 Plug-in Hybrid. Bilen kommer i 2. generation til november.
    Prisen starter fra 558.500 kr. Beskatningsgrundlag: 455.936 kr.*
  • UX: Den kompakte mindre SUV perfekt til de urbane områder. Af konkurrenter nævnes Volvo XC40, Mercedes GLA. Bilen fås i to versioner: UX300e – Den eneste elbil i programmet med et 54 kWh batteri og 300-315 km rækkevidde (WLTP) Prisen starter fra 372.500 kr. Beskatningsgrundlag:338.486 kr. * og UX250h: En almindelig 2.0-liters Hybrid med 184 hestekræfter.
    Prisen starter fra 431.500 kr. Beskatningsgrundlag: 360.994 kr*
  • LS: Det hele startede med LS400, den utroligt luksuriøse sedan. Konkurrenter kan nævnes BMW 7-serien og Audi A8. Bilen bliver kommer med en 3.5-liters V6’er med 359 hestekræfter. Bilen er hele 523 cm og har en akselafstand på 313 cm.
    Prisen starter fra 1.762.300 kr. for Comfort-udstyret.* Beskatningsgrundlaget ligger her på 1.500.913 kr. Vil man op i topmodellen må man smide små 2,7 mio kr.
  • ES: En lav og sportslig sedan med Coupé linjer, og så er der virkelig kræset for detaljerne i kabinen. Konkurrenterne til denne er Mercedes E-klasse & Audi A6. Bilen kommer med en 2.5-liters benzinmotor med 218 hestekræfter.
    Prisen starter fra 584.500 kr. Beskatningsgrundlag: 467.283 kr.*
  • LC: Åhhh sportsvognene… hvor vi dog elsker dem. LC Kommer både som coupé & som cabriolet. Disse modeller er super lækre og byder bl.a. på alcantara & læder kabine. Bilen fås både som ren benzinmotor og med en hybridmotor.
    LC500 – En kraftfuld 3.0-liters V8’er med 464 hestekræfter og 540 Nm. & LC500h (h = hybrid…) en 3.5-liters V6’er med 359 hl pg 350 Nm. Vil man ud i cabriolet udgaven, fås den kun i V8-udgaven, og uden hybrid.
    Prisen er endnu ikke offentliggjort, da bilen der kommer til Danmark får en mindre ændring.

Læs også: Biltest: Lexus LC500 -Åh vi har savnet en V8’er

Her står Benedicte Engel (Stifter) foran den fine nye Lexus RX 450h

Køb direkte af importøren & online

Lexus vil gerne omfavne alles behov, derfor indeholder programmet både rene Benzinbiler, Hybridbiler, Plug-In Hybridbiler og indtil videre en enkelt elbil. (Men der teases for at der både kommer mere el… og brint senere!)

Det helt unikke er dog at Lexus ikke skal forhandles gennem en forhandler, da Lexus bliver 100% solgt direkte fra importøren. Deres brandstore er åbnet på Dynamovej 10 i Søborg, hvor det er muligt at både købe og prøvekøre de splinternye Lexus-modeller. Helt ekstraordinært bliver det nu også muligt at købe din næste Lexus online på Lexus hjemmeside.

Tak til Lexus Danmark for at invitere Kvinderens Bilmagasin til presselanceringen. *Priser offentliggjort fra Lexus 17. september 2021

Biltest: Polestar 2 – Det nye elektriske bilmærke, imponerer på design og rækkevidde

Polestar 2

Endelig er Polestar 2 en elbil på markedet som både er pæn, spændende, og som har en god rækkevidde. Vi tog en tur rundt i Danmark for at teste bilen.

Den nye Polestar 2
Den nye elektriske Polestar 2

Endelig en elbil på markedet. der rent faktisk ligner en rigtig bil og endda en lækker én af slagsen. Ofte ser elbilerne lidt mystiske ud og ind imellem synes jeg også, at de kan have en kikset front, men Polestar 2 har et utrolig pænt design både for og bag. Vi kørte en tur gennem Danmark og der var mange der fik kigget efter bilen og også flere der viste interesse, når vi opladede Polestar 2 for at høre om bilmærket og rækkevidden.

Interiøret er enkelt og stilet med pæne stofbeklædte paneler og døre i grålige toner. Polestar 2 er en bil der er nydelig på den enkle måde, da al betjening er at finde i den store elektroniske skærm i midten. Skærmen er let at betjene, hvad enten det gælder navigation, musik eller søgning efter ladestandere. Den svævende midterkonsol har en anderledes gearknop med det flotte Polestar-logo.

Polestar 2 har flotte linjer både for og bag.

Fronten ser elegant ud og udstråler samtidigt noget mystik. Bagenden vækker derimod opsigt med lygterne i nyt, intelligent design.

Testbilen havde en Performance pakke med 20” fælge, gule bremsekalibre, forgyldte ventilhætter og gule smarte sikkerhedsseler som kørte du en race-car. Det gav lige et frisk pust til den lyse farve.

Polestar 2 kører godt, er nem at lade og der er ikke meget støj at spore. Skal du derimod afprøve hvor hurtigt bilen kan rykke, når du trykker på speederen, skal du dog forvente at strømindikatoren hurtigt rykker nedad på skalaen.

Rækkevidden er ifølge Polestar´s egen website på 470 km ved blandet kørsel, men selvom vi både kørte i by, på landevej og motorvej blev det til max 400 – 420 km pr opladning. Opladning af Polestar 2 var meget simpel og bilen viste fint på displayet, hvor meget strøm der var ladet i procent og hvad det svarede til i kilometer. Samtidig kunne også ses hvor lang tid, der var tilbage af ladetiden.

Sådan ser strømindikatoren ud på Polestar 2

Vores Polestar 2 indeholdte:

  • Lækkert rent design
  • Performance i topklasse
  • One Pedal Drive (se beskrivelse herunder)
  • Google tjenester
  • Stemmestyring
  • 0-100 km/t på mindre end 5 sekunder
  • Adgang via Polestar 2 app på din smartphone
  • 100% elektrisk
  • Lydanlæg fra Harmon Kardon, som efterhånden leverer lyd til flere bilmærker, og det forstår man godt, for de er absolut skarpe på det område. Lyd er svær at beskrive, så når du prøvekører en Polestar 2, så husk også at skrue godt op for højtalerne.
  • Touch-adgang i dørhåndtagene
  • 2 el-motorer
  • Effekt 2 x 150 kW = 300 kW/408 HK
  • Drejningsmoment 660 Nm
  • Et kvikt spark ind under vognen bagtil og bagsmækken åbner sig automatisk. Ret skønt når man har hænderne fulde af indkøbsposer.

To ting jeg vil fremhæve i Polestar 2

Bilen har ingen start/stop-knap eller nøgle der skal sættes i tænding. Du ankommer til bilen og har  din nøglebrik i lommen, dørene registrerer dig og når du er klar til at køre sætter du blot bilen i ”D” og kører. Når du parkerer, sætter du bilen i ”P” og åbner døren, der er heller ingen håndbremse. Polestar 2 starter og stopper uden lyd, og det føles ret lækkert.

– One Pedal Drive er virkelig smart, man skal dog lige vænne sig til det. Du bruger overhovedet ikke bremsen, men kun speederen. Hvordan kan det lade sig gøre?, tænker du så nok nu, men jo det forgår således: Du trykker på speederen og kører og når du så nærmer dig et kryds, så slipper du blot langsomt speederen og bilen bremser ned af sig selv. Slipper du speederen hurtigt så bremser bilen mere voldsomt. Efter et par små ture er du blevet vant til det. Jeg synes det er genialt.

Interiøret er smukt og strømlinet. Her ser man midterkonsollen med automatgearet & den store touchskærm med 360 graders kamera

Læs mere om Polestar 2 på Polestar´s egen hjemmside

Netop nu sprøjter bilproducenterne nye elbils-versioner ud på markedet i høj hast og der sammenlignes på rækkevidde, priser samt størrelser, men det er stadig lidt af en udfordring at finde ledige hurtig-ladestandere i Danmark, og jeg håber virkelig at der snart bliver flere af dem. Polestar 2 er dog absolut uden skyld i manglende ladestandere og vores køretur var en stor fornøjelse alligevel.

Her oplader vi bilen på vores tur rundt i Danmark. Folk var vældig interesserede i bilen og det nye mærke.

Kvindernes Bilmagasin giver Polestar 2 følgende stiletter:

Design:

5 ud af 6 stjerner til kørekomfort

Køreglæde:

5 ud af 6 stjerner til kørekomfort

Value for money:

5 ud af 6 stjerner til kørekomfort

Startpriser ligger på kr. 449.000,- med firhjulstræk, udstyr og elektrisk drivline på højt niveau.
Testbilen koster kr. 530.940,- incl. performance pakke, metallak og trækkrog (kr. 15.000,-).

Polestar Danmark har venligst udlånt Polestar 2 til test af Kvindernes Bilmagasin.
Polestar Danmark har ikke været medvirkende til denne artikel.

Biltest: Jaguar I-PACE EV400 – Elegant el-SUV med firehjulstræk

Jaguar mærke

Vi har testet den nye el-SUV, Jaguar I-PACE EV400 AWD SE, som har 400 hestekræfter og trækker på alle fire hjul. Det kan man i den grad mærke, da bilen er en fornøjelse at køre, og det er svært ikke at forelske sig i Jaguaren. Der er alligevel nogle få punkter, som kan trænge til lidt forbedring

360 graders view af den luksuriøse Jaguar I-PACE

I-PACE byder på et lækkert design og udstråler eksklusivitet. Den store kølergrill dominerer fronten og giver et aggressivt udtryk, samtidig med at forlygterne får bilen til at se elegant ud. Hvad Jaguar selv kalder ”en flydende hoftelinje”, får bagenden til at syne væsentlig højere end fronten. Jeg synes personligt, at det resulterer i, at bagenden er for kantet i forhold til resten af bilen, og at den ikke er sammenhængende i designet. Derudover overraskede det mig, at sådan en dyr bil ikke er udstyret med dynamisk blinklys. Det er kun rent designmæssigt men en lækker detalje, som dog kan tilkøbes som ekstraudstyr.

Læs også: Interview med Cathrine Dufour

Interiør

Inden i I-PACE får man fornemmelsen af, at der er kælet for detaljerne. De skålformede el-sæder kan justeres på alle leder og kanter og gør, at man sidder virkelig godt, også selvom man kun er 160 cm høj som jeg. Der er fint udsyn ud over vejen, som jo er kendetegnet for en SUV. Man sidder også godt på bagsædet, hvor der er masser af plads til lange ben og børnesæder. Dog er der ikke meget udsyn fra bagsædet, da forsæderne er forholdsvist store.

Derudover er dørene meget tunge, som gør det svært at komme ud, især hvis der er lidt plads. Bagagerummet kan med sine 656 liter sagtens rumme både hverdags fornødenheder og ferieoppakning.Bagruden er ret lille og resulterer i store blinde vinkler ved c-stolperne. Det er især problematisk ved bykørsel og motorvejskørsel, men heldigvis er bilen udstyret med Blind Spot Assist, som advarer via en lampe i sidespejlet, hvis man har overset en bagfrakommende.

Skærmen med det såkaldte: ”Pivi Pro-infotainmentsystem” er super intuitivt og nemt at gå til. Navigationen er ligeledes udførlig og kan vise ladestationer samt opladningspris. Den opdateres løbende, da bilen er udstyret med et integreret SIM-kort og dermed altid er online. Det digitale cockpit foran rettet er overskueligt, og det er nemt at ændre i visningen, hvis man ønsker det. Hvis man er på jagt efter god lyd, får man det også i I-PACE, som har 11 højtalere og subwoofer, som kan justeres efter ens ønske. 

Det eneste jeg kan sætte en finger på i forhold til interiørets design, er tænd/sluk knappen til skærmen, som virker gammeldags sammenlignet med resten.

Kørekomfort

I I-PACEN er kørekomforten helt i top, og den er meget støjsvag, også ved motorvejskørsel. Testbilen har monteret Active Air Suspension, hvilket giver bilen en ekstra behagelig affjedring. Accelerationen fra 0-100 km/t er på kun 4,8 sekunder, og man mærker slet ikke, at man kommer op i fart, hvilket kan være en smule farligt, hvis man godt kan lide fart. Gearvælgeren er blot tre knapper i midterkonsollen samt en knap til håndbremsen, hvilket gør, at det ikke optager unødig plads. Bilen har adaptiv fartpilot, men den adaptive del kan slås fra, så man kun har den ”almindelige” fartpilot, hvilket jeg synes er en fordel ved motorvejskørsel.

Selvom I-PACEN kører fantastisk, føles den kæmpe stor, især ved bykørsel. Foruden de store blinde vinkler er den svær at parkere i storbyen trods 3D Surround Camera, som består af fire kameraer og lader dig se bilen oppefra i god opløsning. Det er nødvendigt med disse hjælpesystemer, for ellers er det næsten umuligt at parkere den i indre København.

Læs også: 1. september lanceres Female Drivers Club

Det store 360 graders kamera lader dig få overblikket hele vejen rundt om bilen

Udstyr

I-PACEN er spækket med udstyr, som får den til at virke endnu mere eksklusiv. Jeg var især begejstret for det sorte loft i suede-læder, som giver en rolig fornemmelse. Derudover har den hold-funktion, så når den holder stille, er det ikke nødvendigt at holde foden på bremsen, ligesom at vejskiltegenkendelsen også er en stor hjælp. En ægte genistreg er det såkaldte Clear Sight bakspejl, som sikrer, at føreren har udsyn til vejen bag bilen trods fuld opbakning. Dette ved hjælp af et bagvendt kamera, som vises i bakspejlet, hvor en kontakt kan skifte mellem standard- og kameravisning. Det har jeg aldrig set før, og det mest imponerende er opløsningen i kameraet.

Rækkevidde og opladning

Det er første gang, jeg har kørt i en elbil i længere tid, og derfor var det en smule skræmmende at skulle til at planlægge opladning og rækkevidde. Det gik dog nemmere end jeg havde regnet med. Jeg fandt en ladestander med hjælp fra CLEVER app’en, satte kablet i standeren og bilen, bekræftede med den medfølgende CLEVER ladebrik, og så kunne jeg se i bilens cockpittet, at den opladede.

Det kræver selvfølgelig lidt mere planlægning end ved en brændstof bil, hvilket man lige skal vænne sig til. Jeg var på hotel henover weekenden, hvor jeg var lidt nervøs for opladning. Heldigvis viste det sig, at hotellet havde Clever-ladestandere, på trods af at jeg ikke kunne se det i app’en. Her lod jeg blot bilen stå natten over, og så var den fuldt opladet næste morgen. Bilen er opgivet til en rækkevidde på 415 km på fuld opladning, men ifølge cockpittet var den forventede rækkevidde 394 km. Det er baseret på tidligere kørsler, og ting som motorvejskørsel og klimaanlæg kan påvirke rækkevidden

Læs også: Ny Audi Q4 e-tron: Mors nye elbil

Konkurrenter og priser

Vores testbil koster kr. 859.200,- inkl. følgende ekstraudstyr:

  • Driver Assist Pack
  • Ebony Suedecloth headlining
  • Metallak Portofino Blue
  • Active Air Suspension
  • Wireless charger
  • ClearSight Rear View Mirror
  • Heated Steering Wheel
  • Bright Pack
  • Secure Tracker

Jaguar I-PACE kan fås fra kr. 569.901,- og i samme prisklasse ligger modeller som Audi e-tron og BMW iX3.

Da jeg snakkede med andre om hvad testbilen kostede, var de overbeviste om, at den kostede over en million. Det vidner blot om, at mange tror, at en Jaguar er dyrere end den egentlig er.

Jaguar I-PACE har som SUV bibeholdt sine elegante linjer

Konklusion

Alt i alt er Jaguar I-PACE en super lækker bil – den kører fantastisk, ser flot ud, og instrumenteringen er intuitiv. Jeg har fremhævet et par småting, som trækker ned i vurderingen. Jaguar I-PACE egner sig godt til både hverdagskørsel og lange ture, men hvis man bor i en storby, er den ikke det helt oplagte valg. Hvis du vil have en eksklusiv bil og samtidig køre miljøvenligt, er det her bilen for dig.

Tak for udlån af Jaguar Danmark.

Stilletter

Design

Køreglæde

6/6 stiletter for design

Value for money

5 ud af 6 stjerner til kørekomfort

The All New Nissan Qashqai

Nu varer det ikke længe før den nye Nissan Qashqai rammer forhandlerne i Danmark. Qashqai blev første gang introduceret i 2007 og er altså nu klar med 3. generation. Med sine 3. millioner solgte enheder i Europa og 5 millioner på verdensplan, er Qashqai den bedst sælgende crossover i Danmark.

Den nye Nissan Qashqai
The All New Nissan Qashqai

The All New Nissan Qashqai

Nissan Qashqai har efterhånden mange år på bagen. Og der er en grund til at modellen fortsætter generation efter generation. Qashqai er en utrolig populær bil og med lanceringen af den nye model, tror jeg kun at danskerne fortsat bliver tilfredse.

Læs også: Biltest – Dacia Sandero Stepway

Nissan Qashqai er populær for sin rummelige størrelse, en god indstigningshøjde og sin fornuftige pris. Man har derfor heller ikke ændret alt for meget på den nye Qashqai, for hvorfor ændre på noget, som fungerer rigtig godt?

Køreregenskaberne er heller ikke til at klage på. Jeg blev ustyret med en model med automatgear og jeg husker at automatgearet i den gamle Qashqai ikke var det mest gnidningsfrie. Men det har man altså formået at gøre bedre. Meget bedre. Den kørte faktisk rigtig godt. Bilen føles fast i undervognen og ligger utrolig godt på vejen med en skøn direkte styring.

Jeg oplevede en masse lækkert udstyr i den variant jeg kørte i. Panorama tag, lækre lædersæder, bakkamera, alverdens sikkerhedssystemer. (bla. den funktion, hvor den ryster i rattet når jeg kommer for langt ud af vejbanen)

De garvede Qashqai-kørere vil bemærke, at bagagerummet er blevet mere rummeligt. Det har man lykkedes med fra Nissans side, uden at ændre på selve størrelsen af bilen.

Læs også: Toyota GR Supra – Du sparker r**

Instrumentereringen og infotainmentsystemet er nyt og lækkert. Det er mere intuitivt end hvad Nissan plejer at byde på. Det er nemt og overskueligt at kontrollere og Qashqai fåes nu med Apple Car Play

Instrumenteringen i den nye Nissan Qashqai
Interiøret i den nye Nissan Qashqai er blevet pænere og er nemt at overskue

Priser

Qashqai fåes fra 274.000kr og i 5 forskellige udstyrs varianter.

  • Visia
  • Acenta
  • N-Connecta
  • Tekna
  • Tekna+

Hvis du er til den helt store luksus model Tekna+ med alt i udstyr, så skal du op med 399.990 kr, men hvis du kan nøjes med basisvarianten, skal du af med 274.000 kr. Dog ville jeg klart overveje at smide lidt ekstra i og få Acenta til 303.180kr – her får du nemlig bl.a. varme i rat, varme i forrude, trådløs lader til smartphone og nøglefri betjening osv.

Elektrisk Qashqai

Den nye Qasqai i EL (e-POWER) lader sig vente lidt endnu. Nissan Qashqai E-power kommer først til Danmark til næste år. Så indtil videre må vi nøjes med hybridvarianter og ganske almindelige benzin motorer.

Qashqai kan opleves hos de danske forhandlere henover sommeren og kan allerede nu forudbestilles.

Læs mere om den nye Nissan Qashqai her.

Kvindernes Bilmagasin var inviteret til Pressepræsentation i Sverige af Nissan Danmark.

Se mit første indtryk af bilen her:

Ny Audi Q4 e-tron: Mors nye elbil

audi-q3-e-tron-i-graa-m-sorte-detaljer

For ca. 2 år siden landede den verdensomspændende nyhed Audi e-tron. Audi’s første 100% eldrevne bil. Nu er lillebror landet og kan altså prale af at kunne kalde sig Q4 e-tron. Kvindernes Bilmagasin har haft fingrene i den nye EL-SUV og førstehåndindtrykket kan du læse her.

Audi e-trons lillebror Q4 e-tron
Den nye Audi Q4 e-tron

Den nye Audi Q4 e-tron

Jeg husker, at jeg for første gang oplevede den nye Audi e-tron på Geneve messen og at det var en meget revolutionerende nyhed dengang. Noget af det jeg husker aller bedst, var bilens sidespejle. Det var bare sådan nogle små “diamant-øjne” der sad på siden af døren med indbyggede kamera vel og mærke. Noget som skulle være med til at give en hel ny køreoplevelse.

Q4 e-tron er en SUV som er nummeret mindre end e-tron. Når du kigger på den, ser den ret stor ud, men når du stiller den ved siden af en e-tron kan du godt se at det er lillebror vi har med at gøre. Q4 e-tron er først og fremmest rigtig flot. Den store runde og markante næse og kølergrillen med de flade lameller i den grå nuance, er efterhånden kendetegnet på de elektriske biler fra Audi.

Audi Q4 e-tron fotograferet på Arken ved Ishøj
Den nye Audi Q4 e-tron set bagfra

Fremtidens biler

Siden elbilernes indtræden på markedet har jeg generelt altid syntes, at eksteriøret er ret futuristisk i designet. Kanterne er skarpe, lygterne er små kineser øjne og bilen ligner faktisk mest en ufo. Det gør Q4 e-tron ikke!

Læs også: Mercedes EQA giver baghjul til konkurrenterne

Men jeg synes til gengæld, at det futuristiske look nu er flyttet indenfor i kabinen. Farverne er meget sorte og grå, rattet ligner noget fra en bilsimulator og midterkonsollen er næsten ikke eksisterende. Men med alt muligt andet nyt, så er det nok bare noget jeg skal vende mig til.

Interiøret i den nye Q4 e-tron
Det futurisketisk design er rykket indenfor i kabinen

Mors nye elbil

Audi Q4 e-tron er en SUV i en rigtig god størrelse. Som mor til 2 små piger i autostole er der god plads på bagsædet. Indstigningshøjden og læssehøjden er rigtig fin. Pladsen i bagagerummet er som den skal være og den rummer snildt en stor klapvogn. Jeg elsker at køre SUV! Jeg elsker det gode overblik i trafikken og nyder godt af det gode udsyn. Og så kan jeg godt lide at stige op i bilen i stedet for ned i bilen.

Design selv dine forlygter

For første gang i Audi’s historie, er det nu muligt selv at designe sine forlygter ved hjælp af de nye Audi Matrix LED-forlygter. Konceptet bag Audi Matrix lygter er, at du altid kører med fjernlyset tændt. Derved er du sikker på at have maksimalt lys på din Audi, når det er mørkt. Med Matrix LED teknologien tilpasser lyset altid det, der er foran din Audi. Kommer der en bil i mod dig, eller kommer du op bag til en, tilpasser Matrix LED-forlygterne sig automatisk, så du ikke forstyrrer dine medtrafikanter, men samtidig stadig er sikker på at have mest muligt lys foran dig.

Ved valg af Matrix LED-forlygter kan føreren skifte mellem fire lyssignaturer til kørelyset. Der er desuden en særlig signaturhilsen fra både for- og baglygter, når bilen åbnes og lukkes, ligesom blinklys for og bag er med dynamisk visning.

Bæredygtighed

Audi er over hele verden begyndt at tænke i bæredygtighed. Udover at man tænker meget genanvendelse ind i bilproduktionen, så tænker man også genbrug inde i kabinen på bilerne. Eksempelvis er sæderne i den nye Q4 e-tron fremstillet af bla. plactic fra vandflasker. Det kan dog ikke mærkes og ses på sæderne! Men tanken om, at vi er begyndt at tage hensyn til miljøet, når der produceres biler, giver en god samvittighed.

Læs også: Er elbilerne klar til campingvogn?

Audi’s fremtidsstrategi er, at fra 2025 satser man på at den sidste benzindrevne bil bliver produceret, således at man fra 2026 kommer til udelukkende at levere 100% eldrevne biler. Det er altså en stor og spændende tid vi går i møde. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er lidt ligesom dengang vi gik fra hest til bil. En storhedstid uden lige!

Priser

Audi Q4 e-tron fåes fra 349.900 kr med en rækkevidde på 334 km og skal du op i en lidt større model med en rækkevidde på hele 508KM, så skal du af med 399.990kr. Den bliver også udbudt til privatleasing – her starter basis modellen på kr. 4995,- om måneden og 25.000kr i udbetaling.

Audi Q4 e-tron kan allerede nu bestilles hos forhandlerne.

Kvindernes Bilmagasin var inviteret til pressearrangement af Audi Danmark

Se mit første indtryk af bilen her:

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.