Jeg har testkørt Audi’s nye A4 Avant i en uge og jeg må erkende, det er en af de lækreste biler jeg har testet i 2019! Lad mig være helt ærlig og tilstå: Audi har aldrig rigtigt tiltrukket mig. For mig var/er Audi et mainstream mærke. Særligt Audi A4 ser jeg alle vegne nu til dags. Jeg må dog tilstå, at siden der er så mange der elsker Audi, så er det tydeligvis ikke uden grund.
Testbilen var en Audi A4 Avant S line – Prestige Tour – 40 TFSI – S tronic (automatgear)
Du kan læse en uddybende beskrivelse af Karens en-dagstur ’First drive’ af Audi A4 her med overskrifter som:
Standardudstyr
Ny teknologi
Mild hybrid modeller
Startpriser i Danmark
Eftersom at Karen er kommet godt omkring A4’erens mange finesser, detaljer og performance, vil jeg gøre dette indlæg kort og har derfor valgt 3 punkter som jeg til dato vil huske Audi A4 for. Testbilen jeg har testet er en Audi A4 Avant S line – Prestige Tour – 40 TFSI – S tronic.
1. S tronic – automatgear blødt som smør og lydløst som aldrig før.
S tronic er Audi’s automatgear. Det fungerer bedre end noget andet automatgear jeg før har kørt. Med S tronic får du et glidende og næsten lydløst gearskifte, der får din kørsel til at virke smooth og let. Motorens ydelse er selvsagt en påvirkende faktor på hvorvidt bilens performance føles med overskud eller modsat føles presset og tung ved acceleration. Det var på intet tidspunkt tilfældet med den 40 TFSI benzinmotor jeg testede, der har 190HK og et 7-trins gearskifte.
S tronic automatgearet er så lydløst at du knapt nok bemærker gearskiftet.
Du har måske allerede læst Karens beskrivelse af den nye teknologi, der opkobles på lysreguleringen for at sikre en hastighedsregulering der rammer så mange grønne lysreguleringsbølger som muligt. Se audi’s egen beskrivelse af assistenten her. Med den forudsigelige assistent registrerer bilen når du kører imod en rundkørsel eller snart passerer et byskilt. Har du sat bilen på autopilot imens, så sænker og justerer den automatisk farten, så du, idet du passerer et byskilt, kun kører 50km/timen. Det er genialt og til en pendler vil denne assistent være helt ideelt!
De mange funktioner er lettilgængelige og menufunktionen er intuitiv at navigere igennem.
Alle de nødvendige funktioner sidder i rattet.
3. Kompromisløs kvalitet
Interiøret, infortainment, brugerfladen og kvaliteten i kabinen er kompromisløs. Man har bibeholdt hvad der giver mening at give knapper ved eksempelvis klimaanlægget. Eftersom at du ofte bruger disse funktioner, så giver det mening at de er knapper, i stedet for at du fedter en skærm til, hvis funktionen lå i en touch-skærm. Man har ligeledes simplificeret og minimeret udtrykket i instrumentbrættet til at omfatte en skærm hvori samtlige menufunktioner forefindes. Jeg er vild med instrumentbrættet, simpliciteten og følelsen af at sidde i en luksusbil. Bedøm selv ud fra billederne og den lille rundvisning nedenfor.
Seperat plads til nøglen.
Løfter du armlænet op finder du …
… en opladeplads til din mobil.
Der er masser af detaljer som gør interiøret praktisk og funktionelt.
Hvis du ønsker S tronic i din A4, så starter prisen, jævnfør Audi’s seneste prislister, på 438.290 kr for modelprogrammets mindste 35 TFSI motor med “kun” 150HK, acceleration fra 0-100km/timen på 9,2 sek. Kan du nøjes med 6-trins manualt gear starter prisen på 409.990 kr.
Konklusion
Udover ovennævnte 3 punkter der gør A4 Avant til en særlig bil, så får du en en bil, der er både henvender sig til forretningskvinden/-manden der skal have plads til familien eller parret der prioriterer pladsforholdene til ferierne eller lign. En ting sikkert er helt sikkert: Audi A4 forbliver en af de modeller vi fortsat vil se på vejene mange år endnu.
Design
Kørekomfort
Value for money
Se denne korte gennemgang af bilen her.
Du kan læse mere om Audi A4, priser og modeller på Audi.dk her.
Alfa Romeo vil altid være sin egen på det danske bilmarked. Er du til Alfa’er så er du muligvis til det særegne og iøjenfaldende og Stelvio lever op til begge dele. Her får du en stor og lækker SUV – faktisk rigtig stor SUV – med en masse lækre sager og tilmed med nogle essentielle mangler der eksempelvis får mig til at spørge: Bliver man mon fritaget for at følge færdselsloven, når man køber sig en Alfa Romeo Stelvio, siden det ikke findes skiltegenkendelse i en bil til over 600.000kr? Læs med og bliv klogere på Alfa Romeos første SUV.
Alfa Romeo Stelvio 2.0 200hk aut. Q4 Edizione
Kørekomfort
Alfa Romeo Stelvio kører godt. Den sender dig ikke til månen af dupering og den har heller ikke nogle irriterende åbenlyse punkter at sætte en finger på… i hvert fald ikke som det første. Den er hurtig i optrækket og motorstørrelse og acceleration er velstemt til bilens vægt og størrelse. Ofte er udfordringen med de store SUV’er, at bilens vægt og motorydelse ikke er helt afstemt, hvilket gør at man bliver langsom og tung ved acceleration. Det er ikke tilfældet med Stelvio og det har tydeligvis også været hensigten, hvis man læser Alfa Romeos egne ord om Stelvio.
Den har en acceleration på 0-100km/timen på 7,2sek. Og tilmed er den, ikke overraskende, en tørstig fornøjelse med kun 10,2km/liter benzin. Jeg vender tilbage til Stelvio’s registrering af antal kilometer tilbage på tanken. Det fungerede nemlig ikke ret godt!
Ligeledes fungerer automatgearet smooth og behageligt. Der var meget lidt at høre eller mærke ved gearingen, hvilket gjorde kørslen behagelig. Alt i alt en velkørende Alfa Romeo Stelvio der lever op til den høje komfortstandard vi kender fra Alfa Romeo’s andre modeller. Læs med da vi i 2018 testede Alfa Romeo Stelvio 2.2 DS 180 HK aut. Edizione her.
Design
Efter en uge med vores testbil har jeg endnu ikke helt kunne definere om jeg er vild med dens ydre design eller ej. Den minder mig lidt om en høj hatchback alá BMW’s store GT-model og ligeledes har den samme træk som en Porsche Macan. Dens skrånende bagende får den til at ligne en forvokset hatchback, synes jeg. Den er dog højere end begge nævnte modeller og den har en “tophøjde” på niveau med Skoda Kodiaq. Dens store front og køler gør til gengæld, at man ikke er i tvivl om hvilken boss af vejen der kommer. Den fylder godt og jeg er vild med at Alfa Romeo har bibeholdt deres klassiske Alfa Romeo trekantede frontgril med logo i midten. Hvorfor ændre noget der i forvejen virker?
Stelvio’s Dimensioner
Fra føresædet kan du overskue hele bilen trods dens store snude. Du får bare lidt ekstra at manøvrere rundt med i sving eller ved eksempelvis båsparkeringer. Her skulle jeg lige vænne mig til hvor langt ude “snuden” strækker sig i det højre diagonale hjørne ift føresædet. Det er en ret lang bil, når det kommer til stykket – 4687cm hvilket næsten svarer til længden på både Volvo XC60 og Skoda Kodiaq. Tilmed deler den bredde med Volvo XC60 på hele 1900cm og det gør den temmelig bred, skulle jeg hilse at sige. Ikke mange offentlige parkeringspladser er dimensioneret efter så brede biler.
Ligeledes er jeg vild med pladsen i bagagerummet. Selvom Stelvio’s bagender skråner en smule mere end sine konkurrenters, så er det dybt og der er gode muligheder for at få en masse gods i bilen. Bagagerummet er på 525 liter hvilket er ganske pænt for biler i den SUV-klasse.
Bagagerummet er dybt og lægger du sæderne ned, så er der masser af plads.
Indvendigt design
Indvendigt er jeg ret vild med instrumenteringen. Nemt, intuitivt rat med knapper der er placeret præcist der hvor jeg har brug for dem … og nej, det er ikke altid en selvfølge! Du får ligeledes en infotainmentskærm der oplyser dig om de basale funktioner på en nem og tilgængelig måde. Jeg kan til tider blive overrasket over, hvor meget et ”godt rat” og nemt infotainmentsystemt betyder. Det er desværre langt fra alle biler der formår at have begge dele.
Intuitivt og betjeningsvenligt rat
Man manøvrerer i menuen ved at dreje på den nederste knap.
En lidt speciel ting ved rattet er, at der sidder start/stop-knappen også i stedet for bagved rattet, som man typisk kender det. Det er nok bare en smagssag for mig, men for mig giver det ikke meget mening.
En af mine kæpheste, hvad angår indretning, er de mange blanke overflader hvor støv og snavs hurtigt kan ses. Særligt på store touchskærme ses fedtfingre ekstra tydeligt. Her gør Stelvio det ualmindeligt godt! Den har ingen åbne rum som eksempelvis kopholder-huller eller opbevaringsrum, der ikke kan dækkes til. Det er jeg kæmpe fan af. Ligeledes styrer du infotainmentskærmen fra knapperne i midterkonsollen eller i rattet, så du undgår alt for mange fedtfingrer på skærmen. Hurra! Kæmpe ”like” fra mig.
Bagsiderne af Alfa Romeo Stelvio
Jeg har fire irritationspunkter hvad angår Alfa Romeo Stelvio: 1) Nøglefrie funktion, 2) Brændstofsmåleren, 3) Ingen skiltegenkendelse og 4) Overhalingsalarmen.
Den nøglefrie funktion er desværre ikke helt kontinuerlig i sin funktion. Det skete ret ofte at jeg følte mig lidt dum når jeg stod med nøglen i lommen og trykkede på fordørens håndtag uden at bilen låste op. Det er en funktion der bare skal virke hos en bil til den pris, hvis du spørger mig!
Tankmåleren i bilen, der viser hvor mange kilometer du har tilbage på tanken levede sit eget liv. Den kunne gå fra at have 150km tilbage på tanken til kun at have 53km tilbage efter at have kørt max 10km. Så ringe kører jeg altså ikke på blot 10km, skulle jeg lige hilse og sige. Det er ærgerligt at sådan en essentiel funktion ikke fungerer optimalt. Måske er der en grund til at Alfa Romeo er kendt for at have nogle børnesygdomme i ny og næ?
Jeg fandt aldrig nogen skiltegenkendelse i Stelvio. Det er mig lidt af en gåde, at man sætter en bil på markedet i dag uden en, for mig, så essentiel funktion. Bilen koster over 600.000kr! Det forstyrrede mig en smule, da jeg nok må indrømme at jeg er blevet forvænt med den funktion efterhånden. Bevares, det tvang mig til at følge ekstra med på skiltene, men jeg vil forvente den funktion i en bil i den prisklasse.
Sikkerhed
Sidste irritationspunkt var overhalingsalarmen!
At der kun er øget fokus på sikkerhedsforanstaltninger og alarmer i nutidens biler er bestemt en fordel. Jeg oplever desværre bare nogle gange, at forsøget på at skabe optimerede sikkerhedssystemer ofte ender med irritation og høje alarmer. Stelvio er blevet ”beriget” med en noget så irriterende alarm af slagsen. Når man eksempelvis har overhalet og trækker ind foran den bagved kørende bil, så starter en kraftig biplyd, hvis afstanden er for kort (hvilket den næsten altid var når jeg overhalede). Det vil altså sige, at hvis du trækker ind med mindre end 50-70meter til den bagvedkørende så bimler og bamler alarmen i bilen. Det bliver en smule trættende i længden – særligt ved motorvejskørsel hvor man jo ofte overhaler.
Value for money
Alfa Romeo Stelvio fås fra 596.000kr inkl. levering. Vores testbil 741.800kr med en basispris startende på 647.000kr hvilket giver en udstyrspristillægspris på næsten 95.000kr. For dem får du bl.a. Læderindtræk (kr. 18.000) Assistent pakke Plus (kr. 15.500) (Blind spot sensor, Automatisk nedblændeligt bakspejl, Automatisk fjernlys) Komfortpakke (kr. 11.000) (Nøglefri adgang, udvendigt lys v/ dørhåndtag, varmedæmpende forrude.) Audio pakke – Sound Theater (kr. 11.000) (9 højtalere + subwoofer og ambient lys.) 19” letmetal fælge (kr. 13.000) Røde bremsekalibre (kr. 6.500) Ratbetjent gear (kr. 6.000) Tagræling i blank sort (kr. 6.000) Sortlakerede lister omkring ruder (kr. 7.800)
Jeg synes det er rigtig mange penge for en bil der har mange stærke konkurrenter iblandt de store SUV’er. Til gengæld kan du barbere rigtig meget af vores testbils pris ved blot at fravælge røde bremsekalibre, sort tagræling eller ratbetjent gear. Det er også en option, men jeg vil ikke bruge så mange penge på en Alfa Romeo med de ovennævnte mangler. Ikke endnu…
Kørekomfort
Udstyr
Value for money
Læs mere om Alfa Romeo Stelvios modelprogram på deres hjemmeside her.
Kia Sportage – Hvad stiller man op med en utrolig lækker motor i en kompakt SUV, der er så tørstig, at hvis du køber den, så kan du næsten lige så godt ændre folkeregisteradresse til din nærmeste tankstation med det samme?
Kia Sportage 1.6 benzinmotor, 177HK, DCT (automatgear)
Overdrivelse fremmer selvfølgelig forståelsen og du kan da også komme et stykke vej med en brændstofsøkonomi på 12,2km/literen, men er Kia’s målgruppe mon folk der er “ligeglade” med benzinøkonomien? Jeg tror desværre svaret er et rungende ”nej”. Læs med og bliv klogere på Kia Sportages 1.6 benziner og find ud af hvorfor jeg er ærgerlig over brændstoføkonomien, for der er rigtig meget godt at komme efter i Kia Sportage.
Design
Kia har som altid nogle rigtig lækre designlinjer og ydre træk. For mig associeres Kia altid med det sporty og kvikke look. Kia Sportage er ingen undtagelse. Du får her en kompakt SUV der hurtigt kan blive en god makker på vejen. Den er faktisk så bred, at jeg var en smule klemt i nogle af midtbyens parkeringsbåse.
Modellen jeg kørte i er fra 2018 og er blevet faceliftet nogle gange gennem årerne. Særligt dens front med forlygterne der strækker sig op langs siden, frontgrillen som er næsten den samme som i Niro’en og ligeledes bagende med baglygterne der strækker sig over hele bredden af bilen, er jeg vild med. Jeg i det hele taget ret vild med Kia’s design i de fleste af deres biler.
Kia Sportage – lækre designlinjer både for- og bagtil.
Kørekomfort – 1.6 T-GDI benzin
Kia Sportage kommer i 4 benzinmotorudgaver og 4 dieseludgaver – faktisk kalder Kia deres dieselmotorer for mild hybrid, hvilket er en smule vildledende når man taler med forhandlerne om hvori hybriddelen ligger. Der er tilsyneladende ikke nogen hybridfunktion når man ser på brændstofsforbruget. Benzinmotorerne ligger på 11,0-12,2km/L og dieselmotorudgaverne ligger på 15,8-17,9km/L.
Jeg forstår godt hvorfor at Kia Danmark har valgt at vise os deres Sportage 1.6 T-GDI motor frem. Jeg har sjældent siddet i en kompakt SUV af samme størrelse, hvor motoren har spundet så lydløst og behageligt, så man nærmest svæver over vejen. Kia Sportage har begge dele. Affjedringen er behagelig og servostyringen nem og ikke for følsom. Nogle gange har større biler det med at blive en smule tunge i styringen eller sågar for følsomme, så der kun skal meget lidt til at dreje bilen, men det er langt fra tilfældet her.
Motoren kommer med 177 hestekræfter, en acceleration på 0-100km/timen på 8,9 sekunder og en tophastighed på 201km/timen. Så frygt ej, du skal nok komme hurtigt ud af lyskrydset i en Sportage. Det er en solid motor, der sagtens kan trække en hestetrailer eller campingvogn. Havde den performance bare været en smule mere brændstofsøkonomisk, så tror jeg Kia Sportage havde været et pletskud.
Et noget outdatet infotainment hvad angår grafik.
Udstyr og interiør
Testbilen jeg havde indeholdt grundpakken (Collectionpakke 1+2) til en værdi af 30.000kr. Det er i mine øjne slet ikke en option IKKE at tilkøbe den grundpakke, grundet det “basale” tilbehør som jeg vil forvente i en ny bil. Ergo bør man inkludere minimum 30.000kr til nyprisen, hvis man skal have et nogenlunde udstyrsniveau. Udstyrsniveauet var slet ikke så ”Kia-masser-af-udstyrs-agtigt” som jeg havde forventet. Og når jeg skriver som jeg gør, så er det fordi, at Kia ofte overrasker os med deres høje ”value for money”-faktor, med alt det udstyr de typisk tilbyder til rimelige priser.
Du har f.eks. ikke nøglefri betjening, ingen elektrisk bagklap eller sidespejle som jeg ville have forventet af en ny Kia. Til gengæld fik man adaptiv fartpilot med som del af udstyrspakken, men også den funktion må snart blive standardudstyr, hvis du spørger mig.
Mangler “Wauw”-faktor
Hvis jeg skal købe en helt ny bil, så vil jeg forvente at den har tilpas meget ”wauw-faktor” i nye features og elektronik, så den ikke bliver outdated lige med det samme …. eller i hvert fald ikke inden for de første par år. Her synes jeg Kia Sportage mangler en hel del.
Der er et fuldelektronisk instrumentbræt på vej i Kia’s nye modeller, men det er desværre ikke tilfaldet Sportagen endnu og det er en skam! Den nuværende model har et gammeldags layout i displaysne og menufunktionen. Faktisk var displayet imellem speedometret og omdrejningstælleren så old-school at jeg næsten kunne se pixcelsne. Det synes jeg er passé i en 2019-model. Infotainmentsystemet var dog intuitivt og let at manøvrere rundt i og starter du Apple Carplay så kommer man langt.
Der var ikke meget fancy over displayet bag rattet – det virker outdatet.
Målgruppe og Kia Sportages konkurrenter
Kia Sportage rammer lige ned i markedets hotteste bilklasser – Qashqai-klassen. De kompakte SUV’er har vist sig attraktive for en rigtig stor målgruppe: pensionister der ønsker høj indstigning, familier der ønsker høj indstigning pga. børnesæder og så folk som mig, der elsker følelsen af en robust bil. Kia Sportage har det hele. Det samme har dens nærmeste konkurrenter ”desværre” også – Nissan Qashqai, Peugoet 3008 og Renault Kadjar. De er populære fordi de er mere økonomiske forsvarlige ift. brændstofsforbrug og prisen er overkommelig for den gennemsnitlige køber.
Her er et mismatchet hvad Kia Sportage angår – den sluger benzin som var det en premiumbil (BMW, Mercedes, Volvo etc.) og Kia’s målgruppe er ud fra min overbevisning i høj grad Hr og Fru Danmark snarere end de mere velhavende premiumbilskunder, der som regel ikke bekymrer sig alt for meget om deres Mercedes kører 12,2km/L eller 14,3km/L. Det tror jeg Kia’s brede målgruppe gør i højere grad.
Pladsforholdene er som i de fleste komptakte SUV’er. Ikke prangende og store, men heller ikke for trangt.
Value for money og Kias fremtid
371.996 kr for vores testbil – inklusiv de tidligere omtalte 30.000kr for udstyrspakkerne 1+2. Det giver modellen en grundpris på 334.999kr. Det er den ærlig talt ikke penge værd. Den skal købes på sin lækre størrelse, lækre motor og motorydelse for her var jeg imponeret og kunne snildt vænne mig til den. Det virker dog lidt til at Kia skal bestemme sig for hvor de er på vej hen med deres bilprogram. For med den store succes og efterspørgsel der er på Kia Niro’en både som fuld elbil eller deres plug-in hybrid, så virker det til at Sportagen bliver overset og forbliver uattraktiv. Og Sportagen efterlades outdatet og tørstig i en tid med stort brændstofsfokus, hvilket rigtig mange køber biler ud fra i dag. Desværre…
Jeg havde rigtig høje forventninger til denne nye Range Rover Evoque efter dens mange flotte anmeldelser. Den har i visse kredse fået næsten stjernestatus og det er bestemt heller ikke helt uden grund. Efter testkørsel af denne designmæssige skønhed, robuste kvalitet og på nogle punkter også mangelfulde bil, har jeg her sammenfattet en anmeldelse der både byder på forventet lækkerhed, men også uventede mangler. Læs med og bliv klogere på hvad der trækker ned og hvor diamanterne er gemt i den nye Range Rover Evoque.
Range Rover Evoque First Edition 2.0 180HK Diesel (Fotos af Bente Binderup)
Design
Den første diamant i denne bil er for dens ydre design. Siden Range Rover Evoque udkom for første gang i 2011, har jeg ofte fundet mig selv storbeundrende stående på gaden, når en Evoque er kørt forbi mig. Jeg har altid beundret Evoquens maskuline linjer over køleren og dens space-agtige bagende. Så hermed indrømmet – jeg har siden den udkom haft et kæmpe crush på Evoque!
I den faceliftede model har man bl.a. skilt sig af med plastikpanelerne over hjulene, hvilket giver den et mere stilrent look. Den har ligeledes fået kobberfarvede ”fartstriber” der udgør den tredje farve i lakken. Hvor vi tidligere havde en ensfarvet Evoque fås den nu med Black Contrast Roof og det gør en verden til forskel i mine øjne! Som mange andre modeller i dag prydes af, så giver det sorte tag et mere moderne og frækt udtryk. Range Rover Evoque er ingen undtagelse. Ligeledes får du ”Privacy Glass” (tonede ruder) der gør den mere streamlinet og posh at se på. Alt i alt et optimeret ydre design der i mine øjne får den til at ligne en million – hvilket prisen heldigvis ikke kommer helt op på.
Interiør
De indre designligner har mange af de klassiske og kendte Range Rover elementer herunder stort læderbetrukket rat og paneler. Bred midterkonsol og luksuriøse sæder hvoraf begge forsæder har memory. Vores testbil er med to-farvet lædersæder, som bestemt gør sig godt. Min eneste bekymring er det lyse læder på sæderne udet lyst læder har det med at blive rynket og snavset med tiden. Med de lidt mere praktiske øjne, kunne man have vendt farvene om og lavet sædepartiet mørkt i stedet. Praktik er dog ikke nødvendigvis nøgleordet når man køber en Evoque – det vænner jeg tilbage til under brændstoføkonomien.
Lyst interiør og store touch-skærme
Udstyr
De to store skærme i infotainmentsystemet skulle jeg lige vænne mig til. Jeg bryder mig ikke om alt for mange touchelementer i biler, da de ofte lynhurtigt ser fedtede eller støvede ud. De her to store skærme er ingen undtagelse, men har du en klud liggende i det store rum i midterkonsollen, kan den klare det værste med en hurtig overtørring.
Infotainmentsystemet er en af de tidligere uventede “mangler”. Her er jeg ikke synderligt imponeret over brugerfladen og navigationen var langsom i opstart og uintuitiv i brug. Den nederste touchskærm fungerer lidt som bilens kontrolpanel hvad angår både luftanlæg, medieafspiller og sædevarme, hvilket til gengæld fungerer fint, når man lige har vænnet sig til at bruge to skærme oveni købet med nogle overlappende funktioner – hvilket ikke helt giver mening.
Rattet med interaktive knapper
Interaktivt rat og elektrisk bakspejl
Endnu en diamant finder vi i rattet der er et hit for mig! Det er nemlig interaktivt og skifter funktion i knapperne afhængig af hvor du er i menuen og det er jeg vild med! Det betyder at du kun får vist de nødvendige knapper, så når du eksempelvis skal trykke ”OK” inde i menuen, så lyser ”OK” i rattet, hvor der ellers tidligere – inden du gik ind i menuen – stod ”Menu”. Når du taler i telefon lyser både det grønne og røde telefonrør, hvilket ellers ikke vises når samtaler ikke foregår. Lækre detaljer og meget intuitivt.
Mange andre lækre detaljer! “Fartstriberne”. Håndtagene skubbes ud når bilen er låst op. Kontrolpanel på midterkonsollens nederste skærm. Rødt kabinebelysning.
En anden fed feature på udstyrslisten er det elektroniske bakspejl. Det er ingen hemmelighed at min store bekymring med den “space-agtige” bagende var, hvordan udsynet bagud til mon var. Det lader til at Range Rover har haft samme tanker. Det elektroniske bakspejl filmes af et kamera i hajfinnen på taget i en næsten 180 grader vinkel. Man vænner sig hurtigt til det og du får et noget bredere udsyn uden alt for store blinde vinkler. En feature der for mig er et must i en Evoque grundet dens snævre udsyn.
Elektrisk bakspejl – kamera sidder i hajfinnen på taget.
Kørekomfort
Her kommer endnu en uventet ”mangel”. Vores testbil er en 2.0L dieselmotor med 180HK og som sådan kunne man godt forvente at dens motorydelse var kvik og sporty som dens strømlinede ydre i høj grad antyder. Her må jeg desværre skuffe. Dens optræk er en smule tungt og man føler sig lidt ”tung bagi” når man accelererer. Det kommer ligeledes til udtryk på motorvejen, hvor Evoque’s adaptive fartpilot føles klodset og langsom. Du har dermed ikke en blød svævende kørsel, som jeg ville forvente af en bil i denne prisklasse.
Til gengæld får du en undervogn der spiller 100%! På de kringlede og snoede landeveje ligger bilen stabilt og du kastes ikke rundt. Affjedringen har jeg sjældent oplevet så behagelig som i Evoquen.
Value for money
Range Rover Evoque fås I 3 forskellige modelklasser hvoraf vores testbil er den absolut mest eksklusive og dyreste modeludgave. Læs mere om Range Rover Evoques modelprogram her. Prisen på den billigste af de tre modeller starter på 551.880kr og startprisen på First Edition motorudgaven (testbilen her, 180HK) kan erhverves fra 879.880kr
Som modelnavnet antyder ”First Edition”, så er det ifølge Land Rovers hjemmeside, kun i ét år fra lanceringen at du kan købe denne modeludgave af Evoque. First Edition kommer i to motorudgaver med henholdsvis 180HK og 250HK. Begge dieselmotorer. Vores testbil er oplyst til at køre 14,7-13,7km/L, hvilket desværre ikke var helt så prangende under min testperiode. Her nåde jeg op på 11,4km/L eftersom at megen kørsel var på motorvej. Det er en driftsdyr bil og målgruppen taget i betragtning, så er det formentlig heller ikke brændstofudgifterne man bekymrer sig mest om. Den hurtigere motorudgave starter fra 925.880kr.
Jeg er dog ikke i tvivl om hvad jeg synes om Evoque. Du får masser af lækkerhed og stilren kvalitetsbil, men til en meget høj pris! Det er ikke prisen der skal beslutte købet af en Evoque det er snarrere hjertet og kvalitetsbehovet. Bilens nærmeste konkurrenter er Audi Q3 og den populære Volvo XC40 som begge ligger noget under Evoquen i prisniveau. Læs mere om vores biltests på Volvo XC40 og Audi Q3 her.
Vi fik udleveret bilen hos Terminalen i Risskov (Jaguar og Range Rover afd.) og fik rigtig god sparring og service.
Alle billeder er taget af fotograf Bente Binderup link her
Renault Espace var en anderledes testkørsel end jeg lige plejer. Den næsten 5meter lange MPV, med et passagerantal på op til 7 personer, en miljøoptimeret 2,0 dieselmotor kombineret med 200hk var behageligt og øjenåbnende. Og så har Renault Espace den underligste indretningsfeature jeg nogensinde har set. Vi har testet Renault Espace og dens mange muligheder – læs med og bliv klogere på Espace.
Renault Espace 2,0 blue dCI 200hk EDC
Kørekomfort
I vores testbil var Renault Espace’s nye forbedrede 2,0 dieselmotor dCi med 200 hestekræfter. Motorstørrelsen giver en lækker kørekomfort og gør bilen kvik og behændig selv i de høje hastigheder. Jeg havde ikke følelsen af at være ”tung i røven” på hverken motorvejen, op ad bakke eller i accelerationer fra et lyskryds. Styrtøjet er let og medgørligt trods bilens størrelse. Automatgearet var ikke prangende, men fungerede okay. Jeg blev dog lidt irriteret over at den ofte kørte langt ud i gearne ved selv lave hastigheder som 60km/timen. Det var desværre til trods for at jeg ikke havde ændret på kørselsprofilen.
Dieselmotoren er miljøoptimeret efter de nu gældende EU-regler for udledning af kvælstofdioxid. Det betyder at den har en ekstra studs til det nye Adblue som skal påfyldes cirka ved hver service. Læs mere om Adblue hos Renault her.
Interiør og udstyr
Vores testbil er spækket med ekstraudstyr og der er rigtig mange udstyrsmuligheder i en Espace. Det hele er dog ikke rosenrødt og jeg har både godt og mindre godt at kommentere på bilens indhold.
Bilens højde, store instrumentbræt og brede midterkonsol gør, at man føler sig som en konge af vejen. Det er jeg ret stor fan af. Den store forrude giver et stort udsyn og de blinde vinkler bagi, var slet ikke så store som forventet. Ligeledes findes der udstyrspakker der gør køreoplevelsen ekstra lækker, herunder elektrisk indstilleligt førersæde, cruisepakke med head-up display og adaptiv fartpilot samt citypakke med håndfri parkering, elektronisk bagklap og bakkamera. Særligt bakkameraet er rigtig belejligt i sådan en lang bil der måler 4,8m i længden og 1,88m i bredden – en minibus beskriver meget godt den her bil.
Fartpiloten sidder i midterkonsollen.
Funktionsarmen bag rattet.
Kopholderen under “midterbroen”.
Desværre var der nogle helt skæve interiørdele i denne her bil som jeg er nødt til at nævne. Infortainmentssystemet er uintuitivt hvad angår at manøvrere rundt i menufunktionerne. Heller ikke i rattet gav knappernes placering ret meget mening for mig. Det tog mig 2 dage før jeg fandt den funktions”arm” bag rattet der havde volumenfunktionen til lydanlægget, så jeg ikke skulle sætte fingeraftryk på den store touch-skærm, hver gang jeg ville skifte sang eller skrue op/ned (se ovenfor th.). Fartpilotens tilslutning er en knap der sidder i midterkonsollen, hvilket virker underligt og lidt upraktisk.
Det mest tossede og skøre i denne her bil er placeringen af kopholderne! (se ovenfor) Dem finder du nede under midterkonsollen, hvor man næsten ikke kan nå ned under kørsel. Ligeledes fordi at pladsen dernede er så trang, så kan du ikke stille noget uden at tage øjnene fra vejen. Jeg kunne knapt have en vandflaske stående i holderen uden at den gik på ”midterbroen”. Det er altså en ommer – der er nogle designere der har sovet i timen her!
Næsten uendelige pladsmuligheder i Espace
Nogle andre positive sider er den fantastisk store plads. Espace er ingen racerbil og skal testes til dens egentlig målgruppe nemlig børnefamilien eller de pladstørstige. Derfor testede vi hvor meget vi kunne stoppe i bagagerummet uden at lægge bagsæderne ned, men i stedet køre dem så langt frem mod forsæderne som muligt. Jeg er ret imponeret og læg mærke til at vi ikke en gang fylder pladsen helt ud oppe under loftet. Bagsæderne kan sågar forskydes individuelt, så du eksempelvis kan trække midtersædet længere frem eller lægge det ned, såfremt bagagen bagi kræver det.
Alt dette fik vi plads til i bagagerummet
Pladsen er imponerende!
Har du ikke brug for helt så meget plads, kan du her læse vores anmeldelse på Espace’s lillebror Renault Kadjar.
Design
Espace er efterhånden ikke en ny model længere. Flere facelift’s har været undervejs, men det gør den ikke mindre pæn designmæssigt. Jeg synes Renault kommer rigtig godt afsted med dens nuværende design. De formår at få en familiecontainer til at se rap og strømlinet ud. Den sporty front og bagende med kromdetaljer gør sig godt. Af en så stor bil synes jeg faktisk at Espace tager sig bedst ud iblandt sine andre 7-personers konkurrenter herunder bl.a. Ford S-Max, Citroën C4 Grand Picasso og Volkwagen Sharan.
Kromdetaljerne pynter på designet.
Value for money
Espace kan erhverves til den ”nette” sum af 495.900 kr eklusiv de mange udstyrspakker som vores testbil havde. Udstyrsniveauet uden dem er ganske acceptabelt og man får mange gode features til trods. Lægger man de tillagte udstyrspakker oveni testbilens nettopris så ryger den op på 589.200kr, hvilket er inklusiv panorama el-soltag (den mest unødvendige feature i mine øjne, 14900kr) og kan du undvære ”4Control-pakke” til 34.900kr der indeholder 19” alufælge, 4-hjulsstyring og adaptive støddæmpere, så kommer du ned på godt 525.400kr.
Espace skal købes af dem der har behovet for meget plads, god siddehøjde og udsyn og som kan leve med de lidt ”skøre” elementer, der for en uges testkørsel kan virke irriterende, men som man helt sikkert kan vænne sig til, hvis de to første behov prioriteres højest.
Kørekomfort
Interiør og udstyr
Value for money
Vi afhentede bilen ved Ejner Hessel Renault i Tilst (Aarhus), hvor vi fik en yderst og sjælden set god service fra husets bilsælger Casper. Et sted vi gerne vil anbefale vores læsere, hvis man ønsker en ærlig og god vejledning til sit næste bilkøb.
FEMALE DRIVERS CLUB
Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.
